Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
152 Paul og Victor
Margueritte
som Øjenvidner; de er altfor unge dertil, var
overhovedet endnu som Smaabørn i Afrika, da Elsass’s
Skæbne blev afgjort, og man fornemmer paa deres
Skildring, saa nøje den holder sig til Belejringens
historiske Gang, at forædlende Meddelelser ligger
bag den.
Det bliver En særligt paafaldende, naar man kort
forinden har læst en fremragende indfødt Elsassers
Fremstilling af de selvsamme Forhold paa samme
Tidspunkt. En saadan er givet i August Schneegans’s
Krigens Historie i Elsass og i hans Livserindringer
(Deutsche Rundschau^ Februar-Marts 1903). Her er
alt fremdraget, hvad der var ynkeligt og uværdigt
i Frankrigs Holdning overfor Elsass 1870-71. Og
August Schneegansn Vidnesbyrd fortjener at
høres. Han var en sand Fædrelandsven, hvad ondt
der saa er blevet sagt om ham af Folk, der ikke
vilde begribe hans Handlemaade. Han handlede
følgerigtigt sit Liv igennem, og det var ikke
hans Skyld, at han ved Elsass’s Afstaaelse blev
bragt i en uvejbar Situation. Han bekæmpede som
god Franskmand den letfærdige Krigserklæring
indtil den Dag, da den forelaa. Han viste sig
som Strassburger-Borgermesterens Tilforordnede
i Belejringens og Beskydningens Dage sine
Lands-mænds Tillid voksen, og valgtes af dem som
Elsass’s Repræsentant til Nationalforsamlingen i
Bordeaux. Den Uduelighed og Tankeløshed, hvormed
Frankrig under Krigen lod Elsass i Stikken, og den
Raahed og Ligegladhed, med hvilken Forsamlingen i
Bordeaux vedtog A-fstaaelsen, gjorde et frygteligt
Indtryk paa ham. Han var dog saa langt fra at ville
forsone sig med den nye Tilstand, at han først
længe tænkte paa at gøre sig til Schweizer-Borger,
dernæst i 1873 for at vise sine mange Avinds-mænd,
at man som protestantisk Elsasser kunde have Hjerte
for det stedse mere udelukkende katolske Frankrig,
forlod sit Fødested og flyttede til Paris.
Først da han saa, hvor ilde han blev lønnet og
hvorledes de elsassiske Protestanter, der havde
hans Erfaringer og havde draget Lære af dem, blev
behandlede som Landsforrædere, flyttede han tilbage
til Strassburg, lod sig vælge ind i den tyske Rigsdag
og stræbte at opnaa saa gode Vilkaar for Elsass som
muligt. Det var, som han plejede at sige, jo ikke
hans Skyld, at Elsass var blevet annekteret. Han blev
ypperligt modtaget i Berlin. I Aarene 1878 og 79 saa
man ham overalt i de ledende politiske og literære
Krese der. Bismarck selv kom ham i Møde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
