Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Paul og Victor Margueritte
157
raade for deres egen By, afholde deres kommunale
Valg, naar de vilde og som de vilde, gennemføre
fremskredne Tanker. Alle stolte Drømme, der udtaltes
1848, havde rejst sig af deres Grav. Den Folkevilje,
der knækkedes, da Juniopstanden 1848 kvaltes i Blod,
var der nu atter, rankere og stærkere end nogensinde
før. En ny Samfundsfølelse virkede sammensluttende,
gamle Freds-idealer og ny Frcmtidsutopier betog
Befolkningens Sind og fore-gøgledes den desuden med
Bevidsthed af Ledere, der bedøvede deres Angst for
Versailles ved meningsløst, sindbilledligt Barbari
som Omstyrtningen af Vendomepladsens Napoleonssøjle.
De despotiske Lyster var omtrent lige fremtrædende i
Paris og Versailles. Her, hvor man rustede sig til
at bekæmpe et Oprør, krævede man Underkastelse som
Betingelse for Underhandling. Hist, hvor man kæmpede
i Frihedens Navn, begik man én Voldshandling efter
den anden, undertrykte Pressen, fængslede Sagesløse,
indespærrede Gidsler, ja havde begyndt med to
Justitsmord.
Men Bestialiteten, som den ytrede sig i personlig
Overlast og Myrderier, var tifold værre, naar den
øvedes af Overklassen i Versailles, end som den blev
udvist af Underklassen i Paris. Den Pøbelforbitrelse,
der paa Oprørets første Dag førte til Mordet paa
Generalerne Lecomte og Thomas, var vel tildels
begrundet i Underklassehadet, men Mordet var dog
mest en Hævn, man troede berettiget, fordi den
ene af Generalerne havde givet Befaling til at
skyde paa Folket. Naar derimod under Borgerkrigen
Versailleshæren nedskød sine Fanger, var der
ingen Undskyldning. General Vinoy tilraabte fangne
Kommunarder: Er her en Chef? Generalen, en stolt Mand
med mørke Øjne, traadte ud af Rækken: «Det er mig. Jeg
er Du val.» - Og de andre? - En Oberst sagde simpelt:
Jeg er Duvals Generalstabschef. Endnu en anden
sluttede sig til dem. Vinoy sagde: «Skyd mig det der
ned!» (Fusillez-moi gal), og de tre Mænd gennemboredes
af Kugler, medens de raabte: Leve Republiken, leve
Kommunen! En Mand af Vinoys Følge kastede sig over
Generalen, idet han faldt bagover, og raabte: Hvem
vil have Duvals Støvler? trak dem af og svingede dem.
Og nu Fangetransporternes Ankomst til
Versailles. Deres Modtagelse, de fintklædte Herrer og
Damer, der skraalte imod Fangerne, spyttede paa dem,
slog dem i Ansigtet, prikkede dem i Øjnene med Stokke
og Paraplyer, sønderkradsede dem med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
