Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DREYFUS-SAGEN
Forhistorien.
(November 1897)
Det har sin Interesse, nu da den Dom, som i sin Tid
fældede Dreyfus, er tagen op til fornyet Drøftelse
(om der end ikke endnu er nogen sikker Udsigt til dens
retslige Revision), at mindes de vigtigste Enkeltheder
i Sagen. Dens Hovedpunkter er ved de mod den Anklagede
rettede Skriverier i de franske Blade blevne saaledes
fordunklede, at mange urigtige Meninger endnu er i
Omløb.
Almindeligt er det f. Eks. blevet fortalt, at Dreyfus
tilsidst havde afgivet en Tilstaaelse: han havde
røbet visse Hemmeligheder af ringere Betydning til en
fremmed Magt i Forventning om til Gengæld at faa andre
vigtigere Hemmeligheder betroede. Det var en let Sag
at eftervise Plumpheden af dette Forsøg paa at stemple
Forræderiet som Patriotisme. - Der var imidlertid
ikke et Fnug af Sandhed i denne Historie, som blev
udspredt i en Artikel af Gaston Calmette (Figaro,
8. Sept. 1896). Dreyfus har til det sidste haardnakket
hævdet sin Uskyld, hvad noksom bevises ved dette
Brev fra ham til Krigsministeren, skrevet umiddelbart
efter Domfældelsen og før hans Bortsendelse:
Hr. Minister!
Jeg har efter Deres Befaling modtaget Besøg af
Kommandant du Paty de Glam, til hvem jeg har erklæret,
at jeg er uskyldig og aldrig har begaaet endog blot
den ringeste Uforsigtighed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>