Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
166
Dreyfus-Sagen
Faa Røverhistorien om, at han mundtlig skal have
bekendt for den Officer, der degraderede ham,
tror yderst Faa, neppe engang Cavaignac, der ikke
er General, som Ritzaus Bureau haardnakket kalder
ham, men en Deputeret, Søn af Generalen. Han er
en af Cheferne for det radikale Parti og har to
Gange allerede været Minister. Det er en 40aarig,
selvtillidsfuld Mand, stivsindet og kold. I Fald der
virkelig, som han paastaar, i Krigsministeriet findes
et skrevet Vidnesbyrd orn hin Bekendelse, kan man
være sikker paa, at den er et bestilt Falskneri. Man
maa huske, at Forfalskningen af politiske Papirer
efterhaanden er bleven en Art Nattonalsport i
Frankrig, omtrent som Majestætsfornærmelses-processen
er bleven en Nationalsport i Tyskland. Man lod
i sin Tid en vis Mondiou forfalske de saakaldte
bulgariske Papirer, der overbeviste Kejser Alexander
III om Tysklands Intriger mod ham, indtil Bismarck
opklarede Kejseren Bedrageriet. Den trykte Liste
paa de 104 af Arton bestukne Deputerede viste sig
at være et Falskneri. De Breve, som skulde bevise
Clemenceaus forbryderske Forraaden af Frankrigs
Interesser til det engelske Gesandtskab i Paris, var,
som det bevistes, fabrikerede af Negeren Norton. Som
de Ledende i Frankrig i dette Øjeblik er stillede,
vilde Brugen af et forfalsket Papir, i Fald det kunde
redde Situationen, billiges af Alle, der frygter et
Sammenbrud, hvis Rækkevidde for Tiden aldeles ikke
lader sig overskue.
Cavaignac (September 1898)
Nogle Gange er i Danmark udtalt den Anskuelse,
at den nu afgaaede franske Krigsminister Cavaignac
skulde være en ret svagt begavet Mand uden synderlig
Opfattelsesevne. Fra anden Side er der blevet fremført
den Gisning, at Cavaignac fra første Øjeblik af har
ønsket Dreyfus-Processens Genoptagelse og kun har søgt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>