Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
172
Dreyfus-Sagen
Trahison. Georges Clemenceau, den utrættelige
Forkæmper for Sagens Genoptagelse i Bladet L’Aurore,
har begyndt Udgivelsen af sine glimrende Artikler i
Bogform. I Fortalen meddeler han, hvorledes han fra
først af selv har troet paa den Forvistes Skyld,
da han ikke kunde tænke sig det muligt, at en
Stabsofficers Kammerater kunde dømme ham uden Grund,
indtil Rane og Scheurer-Kestner aabnede hans Øjne,
og han efterhaanden fik et Indblik i den frygtelige,
af Ingen anede Fordærvelse, hvorom Sagen i dens endnu
ikke endte Gang fra først til sidst er Vidne. Endelig
forbereder Joseph Reinach et stort historisk Værk, der
i Fremtiden vil blive staaende som Sagens Monument.
Endnu bør nævnes en Artikel af /. L. Maxse i
National Review. Den velunderrettede Leder af det
store, engelske Tidsskrift paaviser den Interesse,
som Italien og Tyskland har i Processens Udgang,
og indestaar for Følgende: Da Kejser Wilhelm i sin
Tid ved at udspørge Schwarzkoppen kom til en fast
Overbevisning om Dreyfus’s Uskyld, gav han den tyske
Gesandt i Paris Ordre til at meddele dette til Casimir
Périer. Den italienske Gesandt gjorde Præsidenten
Besøg i samme Anledning. Schwarzkoppen fik Befaling
til ogsaa at henvende sig i Udenrigsministeriet, men
kunde ikke faa Hanotaux i Tale; Beskeden blev modtagen
af en Underordnet. Da de Breve, som af Henry tillagdes
de to Militærattachéer, Schwarzkoppen og Panizzardi,
blev offenliggjorte af Boisdeffre og Cavaignac,
vidste de begge, at de var falske.
Maxse siger: Naar i Historien har man set et lignende
Sammenbrud? Nederlagene i 1870 er for intet at
regne i Sammenligning. Og han gør opmærksom paa,
at Rusland, hvor meget eller lidt det end har ment
med Alliancen, er uroligt over at se sin Allierede
saaledes beskæmmet. Czaren, siger han, er den varmeste
Ven, Kassationsdomstolen har i Evropa. Kejserdømmets
første Jurist, Hr. Ignatius Zakrewski, der gælder
for Kejserens personlige Organ og i alt Fald intet
kan ofFenliggøre, som denne misbilliger, har nu for
anden Gang givet en kritisk Bedømmelse af Dreyfussagen
i Petersborg Retstidende. Han skriver her: «Skønt
Oberst Picquarts Forfølgere synes at bryde sig saare
lidt om de Menneskers Agtelse, der udgør Eliten i
deres eget Land, burde de betænke, at de nødes til at
regne med den civiliserede Verdens offenlige Mening,
som dømmer og fordømmer dem». Det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>