Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ANATOLE FRANCE
(1904)
I
Den sande Skribent kendes paa, at dersom man har
en Side af ham for sig, saa findes deri mindst én
Sætning eller Vending, som kun han kan have skrevet.
Tag denne Sætning: Ifald man kan tro denne fredelige
Sjælesørger, saa kan vi slet ikke undslippe fra den
guddommelige Godhed og vi kommer alle i Paradis -
med mindre der intet Paradis er, hvad der er overmaade
sandsynligt.
Den handler om Renan, den maa være af en Lærling af
Renan, der maaske spøger lidt friere end han. Mere
kan ikke siges.
Men tag denne: Hun var Enke efter fire Mænd, et
frygteligt Fruentimmer, mistænkt for Alt undtagen
for at have elsket, derfor æret og agtet. - Der er
kun én Mand, som kan have skrevet den. Den godtgør
skemtsomt, at Selskabet tilgiver Kvinden Alt undtagen
en Lidenskab, meddeler Læseren denne Iagttagelse i
Forbigaaende som ved et flygtigt Stød.
Eller denne Sætning: Vi skal ikke elske Naturen,
den er ikke elskværdig, heller ikke hade den,
den fortjener ikke Had. Den er Alt. Det er en stor
Besværlighed at være Alt. Det gør En frygteligt tung
og ubehjælpsom.
Der er kun én, som vilde undskylde Naturen for dens
Ligegyldighed mod os Mennesker med Vendingen: Det er
en stor Besværlighed at være Alt.
G. Brandes: Samlede Skrifter. XVI."
13
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
