Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anatole France
209
Sanselighed, som France ikke har noget imod og som
det morer ham at fremstille.
Tag Abbed Goignard i Dronning Gaasefod, et lynende
godt Hoved, en barnlig Sjæl, en skamløs Krop. Tag
Choulette i Liljen, genial, barnlig, forfalden,
skamløs. Dette Portræt af Verlaine er varieret i
Skikkelsen Gestas i Uétui de nacre. Hos alle disse
en Blanding af Troskyldighed og cynisk Nydelsesfryd;
Skamløsheden som halvt barnlig.
Abbed Coignard undergraver alt Anerkendt
med sine Tvivl og fører et højst løsagtigt
Levned, men holder fast ved hver Trævl af den
katolske Religion. Barnligere endnu er Eleven
Tournebroche. Ghoulette er den gamle ødelagte
Bohémien, evigt ung som Digter, opløst af Drukkenskab
og af Medlidenhed med de Fattige og Smaa, ligesom det
siges om Goignard: halvt en Francesco af Assisi, halvt
en Epikuræer, et stort, troende, skam-løst Barn.
Det er i Kraft af denne Forening, Naivetet og Cynisme
i Et, at Hunden Riquet bliver en af France’s ypperste
Karakterer. Ingen Mand er jo cynisk som en Hund,
og intet Barn mere barnligt.
Den har vanskeligt ved at sætte sig ind i
Hr. Bergerets Synsmaader. Den farer som nævnt i
Benene paa den vakre Snedker, blot fordi han bærer
en simpel Bluse og sit Værktøj; den er gennemtrængt
af alle gamle Fordomme fra Lenstiden.
Men dens Tanker er et lille Mesterværk af Hunde-Uskyld
og vel sammentrængt Ironi. Her et Par Prøver:
Mennesker, Dyr og Stene vokser, naar de nærmer sig
mig, og blir uhyre store, naar de er mig nær paa
Livet Jeg ikke. Jeg bliver altid lige stor, hvor jeg
end er.
Hundelugt er en henrivende Duft.
Min Herre holder mig varm, naar jeg ligger bag ham i
hans Lænestol. Det kommer af, at han er en Gud. Der
er ogsaa en varm Flise foran Kaminen. Den Flise er
guddommelig.
Jeg taler, naar jeg vil. Ogsaa af min Herres Mund
udgaar Lyd, som har en Slags Mening. Men den Mening
er mindre tydelig end den, jeg udtrykker med min
Stemme. I min Mund har Alt Mening. I min Herres Mund
er der megen tom Larm.
Der gives Vogne, s’om Heste trækker paa Gaderne. De
er frygtelige. Der er desuden Vogne, som gaar af
sig selv og puster stærkt. Ogsaa de er fulde af
Fjendskab. Mennesker i Pjalter
G. Brandes: Samlede Skrifter. XVI.
14
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
