- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Sekstende Bind /
231

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Jean Jaurés
231

ceau skriver sin Artikel; Jaurés taler, dikterer
sin; Følgen er, at den ikke er skrevet. Clemenceau
er Individualist, som Jaurés Socialist, derfor mere
radikal, mere sær, mere selvstændig, mere ude af
Stand til Samvirken og Lempen sig end den anden. Det
kan da ikke undre, at UHumanité, nyt som Bladet er,
har adskilligt flere Købere end L’Aurore. Bag det ene
Blad staar et Parti, bag det andet kun en Mand. Det
er lidt pudsigt, at man skal sige kun.

Det har slaaet mig som naturligt og stemmende med
Karakteren, at blandt de tyske Socialdemokrater har
Georg von Vollmar som den moderate Natur i højere
Grad Jaurés’s Sympati end Bebel som Despoten, et
Ord, der iøvrigt intet Nedsættende skal udtrykke
om Bebels Førerskab. Jeg skulde tro, at Vollmar har
været Socialisten efter hans Hjerte.

Tænker man paa de øvrige mest fremragende franske
Journalister som Lautier, Hardouin, Cornély,
saa er det afgørende Indtryk af dem i personligt
Samkvem dette: udmærkede EToveder, fortræffelige
Penne. Indtrykket af Jaurés er dette: en Kraft. Men
han er jo ogsaa andet end en Journalist. Han er Taler,
og det er i denne Egenskab, at han virker som Kraft.

Det Allermeste, der siges om Veltalenhed og skrives
om Veltalenhed, især det, der gaar i Folk, er saa
dumt, at man kunde græde derover, hvis man havde
let til Taarer. Jeg har da heller aldrig læst noget
Forstandigt om Arten af Jaurés’s Veltalenhed. Han har
et billedligt Sprog. Han har den Vane forud stærkt
at udarbejde visse afgørende Partier af Talen som
dens Støttepunkter, og han har den Evne, imellem
disse i Øjeblikket at fremføre, hvad Indskydelsen og
Situationen indgiver ham. Hans Væsens Hæderlighed
og Alvor, hans Kærlighed til Menneskeslægten,
hans grundige filosofiske Dannelse ligger bagved;
hans heftige, voldsomt angribende og indhuggende
Talertemperament sætter saa alle hans Midler i
Svingning.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:21:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/16/0237.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free