Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Frankrig og Elsass-Lothringen
233
synes det, omtrent kunne veje hinanden op, og hvad
det første Punkt angaar, taler i ethvert Tilfælde et
meget stort Antal af Indsenderne under en Følelse af
repræsentativ Stilling og det dermed følgende Ansvar.
Der er ingen Anledning til at dvæle ved det
Selvfølgelige, at alle de, der har deltaget
i Krigen, ser en Krænkelse af Folkeretten i
Provinsernes Indlemmelse i det tyske Rige og ønsker
Fredsbestemmelserne ændrede. Mærkeligere er det,
at faa af dem gaar saa vidt som til at anse en
ny Krig for nødvendig, og at selv Elsasserne, der
lidenskabeligt erklærer Frankrig deres Kærlighed,
tilsyneladende idetmindste ikke tænker paa Krig.
Dog det Afgørende og Paafaldende er, at medens Mændene
af den ældre Slægt, de som er 45 Aar og derover,
vel omtrent enstemmigt udtaler deres Harme over det
Skete, giver Nationalhadet mod Tyskland Udtryk og
haaber paa Oprejsning, er Tonen i den yngre Slægt en
helt forskellig. Nationalhadet er hos den saa stærkt
i Aftagende, at det Tidspunkt kan imødeses, hvor det
vil være forsvundet; selve Retsspørgsmaaiet synes slet
ikke at sysselsætte, endsige nage de Yngre; de tager
Sagen filosofisk, opfatter Nederlaget som Fortidssag,
betragter med andre Ord ikke sjældent det Hele som
en kedelig, gammel Historie, man helst var kvit,
og som kun forstyrrer Landets Ro, idet den hindrer
dets Beboere i at nyde Livet.
Her nogle Eksempler paa de forskelligartede
Udtalelser, først af den ældre Slægts.
Jules Glarétie, Direktør for Théåtre francais. Medlem
af Akademiet:
Nej, man taler ikke saa meget derom som fordum. Men
de, der tænker, tænker endnu bestandig derpaa,
vil altid tænke derpaa, og det er kun deres Mening,
hvorpaa det kommer an. Det er de Ypperstes Anskuelse,
som drager Gennemsnitsmenneskenes med sig. Kan man
nævne det Øjeblik, da en Amputeret betragter det
Tidspunkt som rent historisk, da man skar Armen af
ham? Ja, det Øjeblik kommer ganske sikkert; men det
er hans Dødsøjeblik.
Grev Albert Vandal, Historikeren, Medlem af
Akademiet:
Overfor Frankfurterfreden vilde Beroligelse være
sjælelig Kapitulation, værre end enhver anden. Er det,
at vi har fundet Venner, en Grund til Glemsel af,
at vi har mistet Brødre?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
