Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Frankrig og Elsass-Lothringen
235
G. Montorgeuil:
Dagen efter Nederlaget er Hævntanken ædel og smuk,
bidrager sit til Genoprejsningen; efter en Fjerdedel
af et Aarhundrede er den angribende Holdning kun
en Attitude, mere latterlig end stor. Krigen til
Generobring af Elsass og Lothringen kan nogle gale
Mennesker ønske og talrige Hyklere raabe paa. Folket
vil ikke vide af den; det vilde forkynde sin Mening
rent ud, hvis man ikke havde skræmmet det derfra. Men
det røber, hvad det ikke aabent udtåler.
Vi kommer nu til de yngre Forfattere. Her er
Samstemmigheden overraskende.
Brødrene Paul og Victor Margueritte (hvis Fader dog
var Militær):
Hos dem, der har oplevet hine Febertimer,
vil Erindringen holde sig; hos de andre vil den
udviskes. Man kan allerede med Sikkerhed forudse det
Øjeblik, da Sedan og Metz ikke vil sætte Sindene i
Bevægelse paa anden Maade end som Waterloo gør det
eller Paris’s Erobring ved de allierede Hære.
Ferdinand Herold:
For at der skulde kunne udbryde en fransk-tysk
Krig maatte noget saa Urimeligt ske, som at
Elsass-Lothringen rejste sig i Oprør mod Kejseren. Og
selv da, hvordan skulde i Grunden den franske Regering
logisk kunne gribe ind, den som har opretholdt Abdul
Hanlid i Armenien og Regentinden af Spanien paa Kuba?
Francis Jammes:
Der er ikke en fransk Bonde, som tænker paa
at generobre Elsass; Borgeren vil ikke slaas;
Kunstneren vilde Krigen kun forstyrre. Den Eneste,
som gerne vilde gaa med, er den aldeles elendige og
udslidte Arbejder, der tuberkuløs og alkoholiseret ved
Morgengry i Kulden slentrer afsted til Arbejdspladsen,
hvor Kapitalistens Fordringer, Opsynsmandens Skældsord
og Fald fra Stigerne venter ham.
André Lebey:
Da vi er blevne slaaede, og det efter at vi selv
havde erklæret Krigen, saa er vi nødte til at finde
os i Sejrherrens Betingelser. Man svarer straks paa
et Ørefigen. To Dage efter er det for sent. Vi tænker
altid paa Elsass; vi klager endog; ved Desserten hæver
vi i Familierne gerne højtideligt Champagneglasset
til dets Ære; ved Idræts- og Bryde-Fester pynter vi
gerne Festtalernes Lyrik med de sorte Huebaad. Men
det er Alt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
