- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Sekstende Bind /
242

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

242 Virkelighedserkendelse
og Selvfølelse

saa højt i Kultur som Frankrig, vil de ogsaa
indskrænke deres Fødsler. Det er desuden forbigaaende
Aarsager, som i Frankrig bevirker den ringe Tilvækst;
Franskmændene er i deres Hjemland for Tiden tilfredse,
føler ingen Trang til forøget Menneskeavl -Naar der
paany bliver stigende Efterspørgsel efter arbejdende
.Arme, vil Befolkningen tiltage. Udenfor Frankrig, i
Canada f. Eks., er den franske Stamme yderst frugtbar,
Canada er Frankrigs ypperste Koloni, som de forenede
Stater Englands; at Canada politisk er adskilt fra
Frankrig, betyder Ingenting. Det er des- , uden
Revolutionens og Kejserdømmets Krige, som er Skyld i
Franskmændenes Faatal. Uden dem vilde Landet have 59
Millioner Mennesker istedetfor 39 Millioner. Det er
endelig usandt, - at Franskmændene ikke forstaar at
kolonisere. Elsass, der blev erobret af Frankrig 1648,
var to hundrede Aar derefter fuldstændig indoptaget;
Irland, der blev erobret af England 1172, er den Dag
idag ikke indoptaget.

Hvad Nederlagene angaar, viser Novikov let, at de ikke
er ensbetydende med aandelig Nedgang. Nederlaget ved
Rossbach hindrede ikke Frankrigs Aandsherredømme i det
18de Aarhundrede, Nederlaget ved Jena ikke Tysklands
i det 19de.

Sproget er Hovedmidlet, hvor det gælder national
Udvidelse^ og Novikov har let ved at godtgøre,
hvorledes det franske Sprog, skønt for Øjeblikket
vistnok kun det fjerde i Udbredelse, stadigt vinder
Jordsmon. Frankrigs literære Frembringelser fængsler
og morer mer end noget andet Lands, har desuden et
almenmenneskeligt Præg, saa de i lige Grad kan behage
alle Folkeslag. Ogsaa i den videnskabelige Literatur
staar Franskmændene ved deres Fremstillingsevne
højest. Kort sagt, Novikov tror, at Frankrig vil blive
Evropas ledende Folk. Intet andet har som det franske
viklet sig ud af Middelalderens Svøb; Frankrigs
Institutioner er moderne, mens de andre Landes for
en Del endnu er rent middelalderlige. Fransk, der
allerede nu er de aandeligt Ypperstes Hjælpesprog
over hele Evropa, vil stedse mere blive de Dannedes
andet Sprog og vil om et Par hundrede Aar kunne være
250 eller 300 Millioner Menneskers Modersrnaal eller
literære , Hjælpesprog.

Det er det Fremtidshaab, hvormed Novikov trøster
det af saa mange indfødte Ulykkesprofeter nedslaaede
Frankrig.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:21:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/16/0248.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free