- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Sekstende Bind /
246

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

246 Fremskridtet og Menneskehedens
Fremtid

Fattigdommen var da afskaffet, og der var Fritid
I Masse. Antallet af Fornøjelsesanstalter tog
umaadeligt til, Teatrene spilte to Gange om Dagen,
stadigt daarligere Stykker. Sæderne blev mere og mere
løsagtige. Antallet af de Sindssyge steg fra Aar
til Aar med rivende Hast. Antallet af Alkoholister
blev bestandigt større; endnu talrigere var de,
som ødelagde sig ved Brugen af Morfin og Opium.

Det viste sig da, at med Afskaffelsen af den
udvortes Elendighed var Menneskehedens Opgaver
ingenlunde løste. Og Mængdens Vrede gik nu ud over
Videnskabsmændene: Som altfor stor Kør-selshastighed
var forbudt, saaledes burde der holdes igen paa
Videnskabens Fremskridt.

Ganske vist søgte en Elite af Universitetsdannede og
Kunst-haandværkere, Mekanikere, Kemikere osv. at hæve
Mængdens aandelige Jævnhøjde; men det viste sig snart,
at denne Elite kun arbejdede for en Elite, og at dens
Indflydelse var umærkelig paa Hoben. Og ved Aar 1945
maatte en Kongres af Videnskabsmænd paa Foranledning
af Læger kræve Love mod Alkoholen, mod Morfin og Opium
og forene sig om en Kundgørelse, hvori de stemplede
som den farligste Daarskab den Indbildning, at man
kan nyde godt af Videnskabsmændenes Opdagelser og
samtidigt undslaa sig for deres Selvtugt.

Man hørte ikke paa dem, og den sædelige Nedgang blev
stedse forfærdeligere. En russisk Fysiolog opfandt
Pirringsmidler, i Kraft af hvilke man døde i henrykte
Trækninger efter halvhundrede Timers Vellysttilstand,
og et Finansselskab udnyttede denne Op. findelse.

Epileptiske og nervelidende Kunstnere med
overophidset Følsomhed fik nu alle Kunstarter til
at vanslægte. Snart kunde Sindssygeanstalterne
ikke mere rumme de Idioter og Gale, man traf
overalt. Kapitalist-Ringene kom ovenpaa igen. Betalte
Journalister kæmpede for dem. Overhovedet sank
Dagbladene stedse dybere: Et Lystmord blev
begaaet. Al Publikums Opmærksomhed samledes
derom. Den flygtede Forbryders Portræter og Breve
blev udgivne. En Journalist opdagede ham, skjulte
ham og lovede at hjælpe ham bort mod at han skrev
sine Livserindringer. De udbredtes heftevis paa fem
evropæiske Hovedsprog i en Million Eksemplarer.

Folkelederne, der understøttedes af
Kapitalist-Ringene, genvalgtes stedse paany med
overvældende Flertal og levede af det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:21:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/16/0252.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free