- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Sekstende Bind /
256

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

256 En
historisk Lov

skulde aabnes hurtigt og pludseligt osv. Forgæves
forklarede Dramatikeren ham, at der intet
Overordenligt vilde være at se, nogle ganske
alvorlige, lidt gnavne Herrer og Damer, der holdt
Prøve, men ingen Udskejelser og ingen Erotik; at han
ikke skulde forestille sig et Teater som et Harem,
men som en Anstalt, hvor man sled for Brødet. Zola var
overbevist om at faa meget Overraskende at se. Men
Alt blev til Skuffelse for ham. Naar Døren til
Paaklædningsværelserne blev aabnet, overrumpledes
ingen Dame siddende paa Skødet af en Herre, men
jævnligt i Samtale med sin Pyntekone. Ikke desmindre
skildrede Zola Teatret i Nana, som han har gjort, paa
Trods af sin egen Erfaring ud fra sin forudfattede
Idé. Med andre Ord, faldt Koret ind, Zola var
Romantiker, Romantiker som Taine, mere romantisk
endog end Victor Hugo; for der er dog altid mere
Virkelighed i hans Bøger end i Zolas.

Man har for Kunst- og Literaturhistoriens Vedkommende
havt travlt med Opdagelsen af saakaldte historiske
Love. Og der maa vel findes Saadanne. Men den eneste
historiske Lov, der foreløbig synes stadfæstet ved
Erfaringen, er den, at ethvert nyt Slægtled vil
hævde det Modsatte af det, som dets Fædre og Onkler
troede paa eller satte højt. Den ny Generation gør
dette instinktivt, med Nødvendighed, for at hævde
sin Eksistensgrund, for ikke at maatte opfatte sig
selv som overflødig.

Der gives da ikke et værre Tidsrum for en Forfatters
eller Kunstners Anseelse end de første tyve til
tredive Aar efter hans Død. Saa er han som en Dragt,
der er gaaet af Mode, forældet, halvt latterlig,
ikke mere moderne og ikke endnu historisk. I Reglen
har han i sine Levedage langsomt kæmpet sig frern
til Anerkendelse, overvundet Modstand, besejret
Modstandere; langt om længe naaer han i fremrykket
Alder til et Øjeblik at staa ubestridt. Og han skaanes
da, saa længe han endnu er i Live.

Men i det Øjeblik han dør, synes hans Livs hele
Bygning at styrte sammen. Fra alle Sider frigør
man sig for det Tryk, han udøvede. Med Et ses alle
hans Mangler og kun de. Hans Billed forvandles til
Karikatur. Alt, hvad der i hans unge Dage gjordes
gældende imod ham, koges nu op paany og forekastes
ham, dog ikke som da han endnu var en Trusel, men
med en ganske anden Ringeagt; thi nu er han spag,
da han er død.

Kun de Stærkeste gaar denne Krise igennem. Alle de
Ringere

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:21:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/16/0262.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free