Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
258
Uvirkelighed
borte i Fortidens Taager, at de kunde være hændte en
anden end mig. Jeg mindes Mennesker og Optrin fra
de forskelligste Lande og Byer, der for mig nu har
Uvirkelighedens hele Præg, snarere et Præg af Kunst
end af Liv. Det svarer jo til Kunst, at Billedet er
bevaret, skønt Modellerne i mangfoldige Tilfælde
er døde; og det ligner Kunst, at ved den sporløse
Glemsel af en Mængde Enkeltheder de store Grundtræk,
ubevidst omdannede; næsten omdigtede af min Fantasi,
er fremherskende som i et Skuespil. Alt dette,
hele denne Fortid, er snart intet andet end en af
Erindringen let bearbejdet Række Drømmebilleder. Og
naar jeg nu betænker, som jeg gjorde det nys,
at dette uden Undtagelse den Dag, det oplevedes,
for mig var ganske og aldeles ligesaa virkeligt som
det nærværende Øjeblik, jeg gerne vilde fastholde,
saa griber et dybt Mismod mig. Drosken, der bragte
mig, er allerede forsvunden; selve Rue Faraday vil
forsvinde, eller De vil ikke mere bo her, eller jeg
vil ikke komme her mere. Den Konstellation, vi i
Øjeblikket danner, indtræder aldrig mer.
- De har Ret. Det er skrækkeligt; jeg vover aldrig
ret at tænke det igennem. Det er, som skulde man
blive gal derover.
- Det Fortvivlede er, at det eneste,
vi virkelig besidder, selve Nuet, ikke lader sig
fastholde; Fortiden er tabt og Fremtiden dels
usikker og truende, dels saa flygtig som Nuet;
kun Døden er vis. Selve Tiden taber
derved sin Realitet. Nærværelse og Virkelighed
er for os det samme. Det har slaaet alle tænkende
Mennesker, ingen mer end vor Ven France, der
saa ofte kommer tilbage dertil, at Stjernen,
vi i Øjeblikket ser her over Naboens Tag, er
Stjernen, som den saa ud for tyve Aar siden,
mens Taget, vi ser, er et Øjebliksbilled.
Saaledes sammensmelter et eneste Blik af
vore Fortid og Nutid. Stjernen kunde tænkes
udslukket for tyve Aar siden, og vi ser den nu;
dens Straaler kommer til os som et Budskab fra En,
der efter Afsendelsen er død. Ogsaa det,
at Fremtiden forestaar, er en Indbildning; en
stor Del af den kender vi saa godt, som var den
allerede indtraadt. Vi véd, naar det næste Gang
bliver Nymaane, og vi kender paa Dag og Time den
Solformørkelse, der vil finde Sted, naar alle
Nulevende ligger i deres Grave. Er det os end
skjult, hvad Aar og Dag vi selv vil dø, saa
kan vi dog med Lethed nævne en ikke fjern Dato,
vi umuligt oplever, og Fremtiden synes os da saa
afsluttet som Fortiden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
