Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Folkesange og Nationaldans
267
stærkt bevæget Livsførelse bag hendes Dans. Hun har
levet længe i Konstantinopel, taler Tyrkisk som Græsk
og Fransk og paa-staar, at det tyrkiske Sprog er det
skønneste af alle.
Saa følger det spanske Tableau og snart det spanske
Kor til Tamburinernes og Kastagnetternes Klang. Lola,
den blonde spanske Skønhed, synger saa rent og
fuldt, at Hjerter smelter. Men hendes Søster Garmen
træder frem af Gruppen og begynder sin Dans. Det
glimter fra hendes dybe sorte Øjne og det blusser
fra hendes store blodrøde Mund. Der er Krudt i den
svaje Skikkelse, som hæver sig paa de smaa Fødders
Taaspidser. Silkeskørtet tegner Hofternes og Benenes
smukke, æggende Former. Hun drejer sig udæskende til
Tamburinernes og de hidsende Stemmers Lyd. Hun knæler,
slaaende sin lille Haandtromme, bøjende Overlegemet
frem og tilbage og til Siderne med leende Øjne og
glimtende Tænder og forjættende Blik, og rejser
sig og danser som sin Navne, Carmen. Fuldendt skøn
af Legemsbygning er hun nærmest styg af Ansigt, med
uregelrette Træk og talrige, ikke altfor fine Skelme
bag Øret, hvor den røde Neglike sidder; men i Dansen
faar dette uædle Ansigt et saa sejerssikkert Udtryk,
at ogsaa det bliver smukt. Og det lyser, naar ved
Dansens Slutning Bifaldet fra Tilskuere og Deltagere
slaar det i Møde.
En Armenier træder frem i sin Fødeegns Nationaldragt
og foredrager i sit Modersmaal en gribende
Sang. En armenisk Sanger er blot som saadan vis paa
Sympati. Intet Folkefærd har i det sidste Aarti lidt
mer end hans. Vemodigt er det kun, overalt hvor man
træffer Armeniere, at iagttage det Partihad, hvormed
de forfølger hverandre. Deres Presse i de forskellige
Byer indeholder næsten kun Angreb paa Landsmænd. De
rige armeniske Storkøbmænd rundt i Landene er i Reglen
aldeles ligegyldige for deres forpinte Landsmænds
Skæbne og er gaaede ganske op i de Nationer, blandt
hvilke de lever; de taler Tyrkisk, Russisk, Engelsk
eller Fransk, slet ikke Armenisk. Men de virkelige
Armeniere, de nationalt bestemte og begejstrede,
er splittede i hinanden afskyende Partier som de i
den Henseende fremmeligste evropæiske Folk og har
derved selv forringet deres Modstandskraft og deres
Fremtids-Udsigter.
Paa den armeniske Sang følger det russiske Kor. Det
synger Sangen I Haven, denne friske Sang, der kildrer
Øret og vinder Hjertet. Blandt Stemmerne klinger over
de andre Frøken Melgunofs
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
