Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Franske Slotte og Huse
281
en aandelig Højde, fra hvilken denne ser ned i
et Svælg af Ironi, over hvis Dyb det er sødt at
svimle. Men hvis hans Aand kan taale at stige saa
højt, er det, fordi den har faaet saa solid en
Næring. Og hvis Alt, hvad han skildrer, er saa ægte
i Farven, er det, fordi hans daglige Omgivelser er
det samme, lutter ægte gamle Ting, der levendegør
Beskueren en Tidsalder. Ingen, der har læst hans
Pacelle d’Orléans, har det kunnet undgaa, at der her
i Kildegengivelsen som i Stilen er Toner, Valører,
Tænkemaader og Talevendinger fra det femtende
Aarhundrede, som ingen tidligere Bearbejder af Æmnet
har forstaaet saaledes at bevare.
En ikke ringe Del af Anatole France’s Væsen som
Forfatter faar ny Anskuelighed for den, der har set
ham sysle og hørt ham fortælle i sit Hus.
LAVRETSKI
(1902)
Der gives en Livs- og Tidsfornemmelse, som det ikke
er let at opnaa i Ens Hjemland, hvor Livshorisonten
flytter sig umærkeligt for Ens Blik, altsom Dag
gaar efter Dag, men der indfinder sig i Sindet
med overordenlig Styrke paa Steder, man besøger med
længere Mellemrum, og overfor Mennesker og Krese, man
genser efter Aars Forløb. Det er Følelsen af inderst
at være den samme, som da man var ung, og dog at have
oplevet og med Blikket at omspænde Menneskealdre.
Turgeniev har personliggjort noget af denne Følelse i
Slutningen af En adelig Rede, hvor Lavretski opdager,
-at et nyt Slægtled er groet op, fra sit højtliggende
Kammer hører det lege og larme under sig. Men
Lavretski føler sig gammel (som Turgeniev selv havde
Følelsen af at være det), og han gaar derved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>