Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ivan Strannik
297
dette Navn har udgivet Romanen Floden, som kaldte
(UAppel de r Eau) og har andre færdige, der i
Haandskrift er disse Linjers Forfatter bekendte. Selv
i den rige moderne russiske Literatur er dette ^Talent
et Særsyn.
Ivan Strannik kan iøvrigt kun uegenligt siges at
tilhøre den russiske Literatur; thi hun skriver paa
Fransk, har med sin ualmindelige Energi, støttet af
det slaviske Sprogtalent, bragt det til at beherske
det franske Sprog som sit ModersmaaL Uviljen mod
at lade sine Skrifter underkaste Censur har gjort,
at hun aldeles ikke skriver paa Russisk, end ikke
oversætter sine Skrifter dertil.
Hun er af de Kvinder, der i høj Grad har Race; hun
er af ædelt Blod, tilhører en i Ruslands Historie
berømt Familie. Efter at hun i nogle Aar havde dyrket
sine Anlæg til Malerkunsten (Anlæg, der røber sig
i hendes Maade at se og beskrive paa), opgav hun
denne for Literaturen, hvortil hun havde et sikrere
Kald. Som Kunstkritiker har hun saa ejendommelig
Kunstsans, at ansete franske Tidsskrifter har bedet
hende overtage Udstillingskritiken (hun har leveret
den i Aar i Art et Dé-cora/z’on); hvor fint et Blik
hun har som Literaturkritiker har hun godtgjort
bl. A. ved Indledningen til sin Oversættelse af
Gorkis Fortællinger og ved sin Bog, La Pensée Eusse,
hvor Skarpheden og Rigtigheden af hendes Domme
overrasker. Paafaldende er Flersidigheden af hendes
Dannelse. Hun havde ikke mindre let kunnet optræde
som Forfatterinde paa det engelske Sprog end paa det
franske; hun sidder inde med begge Landes Kultur og er
kun uberørt af den tyske. Men hun har den stilfærdige
Aandsudvikling og Aandsfrihed, den medfødte Sans for
det Dæmpede, som er den bedste russiske Dannelses
Ejendommelighed. Særegent for hende er det Liv i
Fremstillingen, der tyder paa, at Sjælens Molekyler
under Udarbejdelsen har befundet sig i en Dirren som
Støvgranenes i en Solstribe, og trods dette Livagtige
Stilens fornemme, ligesom stolte Holdning. Hendes
Forfatterpersonlighed minder om en Lampe af Alabast,
gennem hvis Sider Lyset skimtes.
Handlingen i hendes Roman foregaar i Rusland,
og Ivan Strannik vil overhovedet helst holde sig
til Skildringen af russisk Liv, om hun end kender
Paris ikke mindre godt end Petersborg. Handlingen er
dagligdags, og der optræder ikke mange Personer. I
sit ydre Tilsnit har den intet Paafaldende, og den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
