Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Demonstrationer
307
DEMONSTRATIONER
(1903)
Den 15. Maj afholdtes her i Paris i Hotel des
sociétés savantes et saakaldt Universitets-Meeting,
sammenkaldt af den franske Studenterstand til Bedste
for de Skadelidte ved Myrderierne i Kis-sjiniof. Skønt
Adgangen kostede en Franc, var Salen overfyldt. Ikke
blot de 1600 Siddepladser var besatte, men Folk,
der stod, fyldte i Hundredvis hver ledig Plads,
hvert Mellemrum og hver Gang mellem Stoleraderne. Man
maatte staa en god halv Time i Venterække paa Gaden,
før man kom ind, selv om man hørte til de særligt
Indbudne, der havde Plads paa Estraden. Saa stærkt
var Tilløbet. Myrderierne havde vakt en overordenlig
Deltagelse hos Parises letbevægelige og i Grunden
ædelmodige Befolkning.
Anatole Leroy-Beauliea indtog Forsædet. Hans
smukke Skikkelse, hans karakterfulde Hoved med
Kristusansigtet og det lokkede, graanende Haar, der
ligger som en Krans om hans Pande, virker velgørende
som Midtpunkt i en Forsamling. Kun Skade, at som
Følge af en Strubesygdom hans Stemme er skrattende
og tynd. Ved sin mandige Holdning i Spørgsmaalet
om Israe-liternes Retsstilling i alle Lande, ved
sit indtrængende, mangeaarige Kendskab til Rusland,
russisk Sprog og Politik, ved den Forsvarsstilling,
han har indtaget for Finland, var han fremfor Nogen
egnet til her at præsidere. Med den Blanding af
Maadehold og Fasthed, som udmærker ham, udtalte
han i Menneskelighedens Navn sin Harme over de
russiske Ugerninger. Han lagde ikke Dølgsmaal paa,
at hans Uvilje mod al Forfølgelse, den stamme fra
Racefjendskab eller fra religiøse Fordomme, førte
ham til heftig Misbilligelse af Frankrigs nuværende
Politik overfor de gejstlige Ordner, og i hans
Mund fremkaldte disse Hentydninger intet Udbrud af
Uvilje fra Forsamlingens Side. Men da Viollet, en
af Stifterne af Ligaen for Menneskerettighederne,
der, skønt udpræget Katolik, i Dreyfussagen stod
paa den rette Side, under Udtalelsen af glødende
Forargelse over de russiske Jøders Martyrium,
for sin Del betonede sin Modstand mod enhver Art
Religionsforfølgelse, mødtes han med Protest fra de
20*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
