Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
338 Hertugen af
Andria-Carafa
Retssans i en jysk Bondeslægt. I alle disse
Bøger er Handlingen sikkert følt, helt igennem
i Overensstemmelse med de Optrædendes Væsen, saa
man tror paa, at Begivenheden er gaaet saaledes
til. Tror man overfor et Digterværk ikke derpaa,
røber det altid, at Forfatteren ikke har havt fuldt
Herredømme over sit Æmne.
Som man f. Eks. tror paa Begivenhederne i Jakob
Knudsens Sind, tror man ikke paa dem i samme
fortræffelige Forfatters Bog Afklaring, l Sind
er Slutningen med dens Dobbeltdrab trods sin
Usædvanlighed fuldt begrundet, fremkalder vel et
Øjebliks Studsen, men ingen Vantro. I Afklaring har
man ingenlunde den samme Følelse af sikker Grund
under Ens Fødder. Saa udmærket Hovedpersonens
Barndomshistorie paa Landet (i Bogen Gæring}
er fortalt, saa tvungen og usandsynlig bliver
Handlingens Førelse i Kjøbenhavn. Der forekommer her
en Verdensmand, som vil kompromittere Hovedpersonen
ved at lade ham gøre en Skovtur med to letsindige
Pigebørn - et umuligt Middel. Samme Verdensmand,
der er ulykkeligt forelsket i Heltens Kæreste,
indbyder ham og hende til en Køretur, hvorunder han
pisker paa Hestene til de løber løbsk - en utroværdig
Historie. Helten prygler Verdensmanden og saarer ham
i en Duel uden Sekundanter. Hans Elskede, en stolt og
irreligiøs Skønhed (en Smule i Stil med Pontoppidans
Ragnhild Tønnesen) tilbyder sig først forgæves til
Helten, indvilliger saa i at gifte sig med ham, men
kan ikke overvinde sig til Selvhengivelse og søger
Skilsmisse efter Bryllupsrejsen - en Række af Optrin
og Handlinger, der virker utroværdigt som Romanpaahit
- alt dette Følgen af, at Forfatteren^ der kender
Landet og Provinserne som faa, ikke kender Kjøbenhavn,
ikke har levet sig ind i Kjøbenhavnerluften og ikke
vilde kunne trives i den. Hans store Talent kan ikke
bøde paa denne Mangel.
Hertugen af Andria-Carafa, der ikke har Knudsens
Fortællergave, har levet hele sit Liv i Neapels
højeste Aristokrati; han kender hver Mand og
hver Kvinde deri som man kender sin Barndoms
Legekammerater og sin Ungdoms Venner. Alle disse
Adelsfamilier, Strongoli, Linguaglossa, Serra-Carafa,
Guardialom-barda, Galatro, Villaflores osv. danner
jo i selskabelig Henseende en lille Verden, hvor
man staar i en Art Fortrolighedsforhold til hinanden
og hvor Mændene hobevis er Dus og kalder hverandre
ved Fornavn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
