Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
344
Middelhavsrejse
Luften er ren og tør; alle Omrids af Huse og
Kirketaarne staar klare mod det Blaa. Øjet møder de
første udsprungne Træer, skinnende lyse, dejlige
Hængepile. Og nu staar Frugttræ efter Frugttræ
i Blomst. Hist og her et Kirsebærtræ, dækket af
hvide Blomster, og Mandeltræ efter Mandeltræ med
de lyserøde, svagt violette; et enkelt forsinket
Mandeltræ strækker de fine Grene mod Himlen med
Blomsterne i Knop. Og til Afveksling rundt om ved
Husene høje, alvorlige Cypresser, ligegyldige mod
Aarstiden, Landskabets mørke Pryd.
Det er en Glæde, blot at se de første italienske
Indskrifter paa Husene igen, naar man i næsten seks
Aar ikke har set dem, og det gør Øret godt paany at
høre Sprogets ærlige, klare Velklang.
Det første Glimt af et Middelhavsland, det første Pust
"af Sydens Aand, de første Straaler af Italiens Sol,
de smelter Sindet hos Gammel som Ung; overfor dem
føler man altid tyveaarigt, og i Erindringen spøger
gamle romerske Vers til Landets og Folkets Ære:
Salve, magna parens frugum, Italica tellus, Magna
virum!
Sandt er det. Ved hvert Skridt overvældes man her af,
hvad Fortidens italienske Mænd har gjort.
Det er vemodigt med Fortidens Kunst at sammenligne
Nutidens. Naar man paa Milanos Domplads stiller sig
ved Posthushjørnet og derfra ser Victor Emanuels faa
Aar gamle Heststatue fra Ryggen af, saa forfærdes man
ved Skuet; Rytterfiguren med Hest og det Hele dejser
over til den ene Side og synes et Øjeblik efter at
maatte ligge der. I disse Omgivelser saa nær ved
Domkirken og ved Piazza dei Mercanti med det værdige
gamle Palazzo della Ragione fra det 13de Aarhundredes
Begyndelse, tager dette moderne Makværk sig dobbelt
ynkeligt ud.
Ingen Beundrer af Henri Beyle genser Milano uden
at mindes ham og hans overstrømmende Kærlighed til
Byen. Han levede i den, selv ganske ung, paa et
Tidspunkt, da under Glæden over Befrielsen ved den
franske Revolutions Soldater Byen selv var lutter
Ungdom. Den er meget forskellig nu. Den har tabt
ikke lidet af sin Ejendommelighed ved den modbydelige
Nutids-Uniformering. Endnu for en Menneskealder siden
gik Milanos Kvinder ikke med Hatte, men med de lange
Slør, som de anbragte saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
