Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
360
Middelhavsrejse
Middelhavet
At man ogsaa skulde fordrive de Maurere fra
Spanien! De som gjorde saa godt i Landskabet. De
var finere udviklede end Spanierne selv. Med
al deres Svaghed for Muhamed var de et stort
Kulturfolk. Kristne Spaniere og Maurere havde jo
desuden levet fredeligt sammen i Aarhundreder. Under
dem blomstrede Granada, der nu er svundet ind til en
lille smudsig og forfalden By med 60,000 Indbyggere
mod den halve Million, den i Fortiden havde. Den,
der finder Vidnesbyrdene om deres rige og sikre
Skønhedssans i Alhambra, faar dem kærere end Ferdinand
og Isabella, der triumferede over dem. Og dog var
ogsaa disse to smukke Mennesker med klare Træk, der
vidste, hvad de vilde. Men hvad de vilde, interesserer
ikke os. Fanatismen er saa tom.
Det har selvfølgelig været af taktiske Grunde,, at
Maurerkongernes Fæstning var en Fjeldborg, beliggende
paa Egnens højeste Punkt. Og sindrigt var den anlagt
til at beherske Landet, og Murenes lette Bygning med
en Gang mellem Brystværnene tilstrækkelig for hine
Tider, der ikke kendte Artilleri, og hvor Fjenden
skød med Pile.
Men den, der en Morgenstund oppe paa Alhambra
ved Torre del Velo fortaber sig i den umaadelige
Udsigt over Granada, er fristet til at tro, at hine
gamle, turbanklædte Konger har anlagt Alhambra, hvor
Beliggenheden var skønnest, omtrent som Middelalderens
Munke anlagde deres Klostre. Det er, som havde disse
Herskere dagligt villet have dette dejlige Skue for
Øje, villet se dette solbadede Landskab dybt under
sig med den vidtudstrakte By, der bredte sig op ad
Bjergskraaningerne til den arabiske Mur, for, naar
de hævede Blikket, at møde - i Bølgelinjer mod den
rene blaa Himmel - den friskfaldne Snes skinnende
Hvidhed paa Sierra Nevadas Klipperyg.
Hvor Efterligninger dog er et elendigt
Erstatningsmiddel! I Londons Krystalpalads var
længe at se en Reproduktion af Alhambras Løvegaard,
nøjagtigt eftergjort. Den er der vel endnu. Men den
er ikke mere værd end et Voksbillede af et levende
Menneske. Alt hører her sammen: Naturens Herlighed,
Plante-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>