Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
362
Middelhavsrejse
Der er dog intet Hav som Middelhavet.
Der er intet Hav i Verden uden dette, som en Mand,
der ikke er Sømand, men kun Menneske, af fuldt Hjerte
kan elske.
Under forskellige Navne beskyller jo dette Hav alle de
Lande og Øer, fra hvilke Jordens Kultur er gaaet ud,
de Lande, paa hvis Historie, Videnskab, Statsliv og
Kunst al anden Historie og al anden Kunst er bygget
op. Det er desuden det Hav, som Solguden foretrækker.
Man kan pløje det igennem paa kryds og tvers, anløbe
græske, tyrkiske, italienske, franske, spanske og
portugisiske Kyster - skønne er de alle; man kan
gaa fra Venedig gennem Adriaterhavet til de græske
Øer, fra dem gennem det ioniske Hav til Ægypten,
fra Alexandria gennem det tyrrhenske Hav til Neapel,
fra Neapel gennem det liguriske Hav til Genua, gennem
Lioner-bugten til Barcelona og saa videre, det er
Middelhavet alt, med sydlandsk, helt forskelligartet
Skønhed og Minder af overvældende Storhed. Gamle
og nye Tiders Historie genfødes her i Ens Sind,
illustreret som aldrig før.
En Enkelthed som Napoleons Historie er et
Eksempel. Naar man paa Vejen til Genua sejler Øen Elba
forbi, følger dens Bjerges Sænkninger og Stigen, søger
Porto Ferrajos Havn, mindes man ham, som indskibede
sig her for at generobre sit Kejserrige. Ud for
Bastia er det første, man øjner, en Statue af ham,
staaende som Imperator med Herskerstav i Haand.
I Ajaccio kan man neppe løsrive sig fra Huset,
hvori han fødtes og tilbragte sin Barndom. Hvert et
Værelse fængsler. Men især den lille Gaardhave med
sit friske Grønt mellem Mure; der har han leget og
drømt som Dreng. De uhyre Kræfter, der laa bundne
i denne Sjæl, har her taget Form for første Gang
som vilde Planer. Men den unge Gorsicaner har følt
sig som Middelhavs-Øens Søn, og Middelhavet har
beskyllet alle de Lande, der sysselsatte ham. Han
var og blev en klassisk Skikkelse; ikke et Stænk af
noget Germansk eller Slavisk var der i hans Væsen.
?
Det er helt underligt at læse hans Daabsattest i det
gamle Register paa Ajaccios Raadhus, især for den, som
mindes, hvilken Rolle i Napoleons Liv hans Fjenders
Skrivemaade af Navnet «Buonaparte» har spillet. Det
er ganske umuligt, at Bladet i dette Register, som
det tidt er blevet paastaaet, kan være for-falsket. I
Daabsattesten staar klart og tydeligt «Napoleone Bona-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>