Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Middelhavsrejse
369
- Vist var der det. Der var en gammel
Steward, som gjorde rent i min Kahyt; han vaagede
over mit Linned og meddelte mig sine Tanker. Alt,
hvad han sagde til mig, var Levevisdom, hentet
frisk fra Erfaringens Kilder. Da han første Gang
hilste paa mig, sagde han lige straks: De ser
meget rask ud, meget godt; Søen gør Dem intet,
Aarene gør Dem intet. Der er intet Gode, som et
godt Helbred. Har man alle andre Goder i Livet,
men mangler Helbred, hvad nytter saa alt det
Andet! - Han tilføjede: Jeg følte det stærkt forleden
Dag, da jeg havde Tandpine; jeg saa hele Livet sort;
jeg havde hverken Glæde af Mad eller Drikke. Det er
ikke Penge, det kommer an paa. Naar man passer sine
Ting, tjener man altid, hvad man behøver. Jeg kan
tale med derom; jeg har været Forretningsmand,
før jeg blev Steward Jeg har kendt bedre Dage;
ikke desmindre har jeg mit Udkomme ogsaa nu. Men
Sundheden, det er noget Andet. Den er et uvurderligt
Gode. Jeg ønsker Dem til Lykke med, at De har den.
- Holdt den Steward altid saa lange Foredrag,
og var de aldrig morsommere?
- Hvor De er streng, Frue! Han talte sjældent
mere kortfattet, men hans Taler fængslede mig.
Jeg følte Velviljen bag dem, og hans Handlemaade
svarede til hans Ord. Naar Noget savnedes i
Kahytten, hed det: Med mig tør Intet
blive borte og bliver Intet borte, ikke et
Lommetørklæde engang, skønt det er vanskeligt nok,
naar Noget mangler, at gøre sig forstaaelig for de
Kinesere, der vasker for os her paa Skibet. For de
kan kun Kinesisk. Men jeg skaffer Alt igen. -
I Virkeligheden blev bestandig Noget borte, men
kun fordi den brave Steward havde gemt det et eller
andet sindrigt Sted og selv havde glemt, hvor det
var forputtet. Tilsidst fandt vi det altid igen, og
han trøstede mig saa ved en Livsbetragtning, et Syn
paa Menneskeheden, paa Middelhavs- og Amerikarejser
eller paa den historiske Verdensudvikling, hvor
Tankerne vel ikke netop var mig ny, men bestandig
rørte mig som velmente. Alt var gennemtrængt af
det i Sandhed faderlige Sindelag, han nærede for mig.
- Jeg maa sige, De er en underholdende
Fortæller. Der gaar Maaneder, hvori man ikke
ser Dem; De føjter rundt i Middelhavet og
ser Nordafrika efter i begge Ender. Naar De
saa kommer tilbage, og man tror, De har noget
interessant at meddele, saa er Alt, hvad De har
at fortælle, Indtryk fra vel-
G. Brandes: Samlede Skrifter. XVI.
24
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
