Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30
Ruthenerne
RUTHENERNE
(1904)
Blandt de Folkeslag, af hvilke det russiske Rige
bestaar, er der som vel bekendt enkelte, der føler
sig lidet lykkelige under Gzardømmet, og der med
blandede Følelser følger den Krig mellem Rusland
og Japan, hvori de nødtvungent deltager. Enhver
vil nævne Polakker, Finner, Jøder, Georgiere,
Armeniere. Underligt nok har Vestevropa hidtil næsten
ganske manglet Blik for, hvorledes et meget større
Folk under russisk Scepter, end noget af de nævnte,
i denne Krise er sindet. Og dog foreligger der
utvetydige Vidnesbyrd derom.
Dette Folk er Ruthenerne, Evropas sjettestørste
Folk, af hvilket 25 Millioner staar under russisk,
3 Millioner under Østerrigsk, en halv Million
under ungarsk Herredømme. Man plejer at kalde dem
Lille-Russere, en Benævnelse, de selv forkaster,
saa meget mere som de med Rette hævder, at de er de
egenlige oprindelige Russere, medens Moskoviterne,
der er af anden Stamme, har meget Tatarblod i deres
Aarer. Undertiden ser man dem kaldt Russinere,
undertiden simpelthen Sydmssere. De er et Folkeslag
med selvstændigt Sprog, der bebor et Fladerum, som
er mer end dobbelt saa stort som Østerrigs. Deres
Hovedland er Ukraine. Deres gamle Hovedstad er Kiev.
Den, der opmærksomt læser den Ruthenske (senere
Ukrainske) Revne, et Tidsskrift, som det ruthenske
Folks Intelligens (for at komme i Berøring med
Evropa) begyndte at udgive paa det tyske Sprog i
Maj 1903, han vil erfare, at Ruthenerne betragter
Faren for Panmongolismen - den gule Fare - som ganske
indbildt og dem ligegyldig; Alrusservælden derimod som
Hovedfaren, som Grundulykken for de under Gzardømmet
knægtede Folk. Og Ruthenerne hævder, at en Ukas som
den, der i 1876 gav deres Aandsliv det afgørende Knæk,
saavidt de véd., ikke findes og aldrig er bleven
givet i nogen Mongolstat.
Den russiske Ukas af 5. Juli 1876 forbød med ét Slag
25 Millioner Mennesker at læse og at høre deres eget
Sprog. Den lyder ordret saaledes:
Kejseren har behaget naadigst at befale:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
