- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Syttende Bind /
50

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

50 Folkekvaler
og Utopier

frit sine Tillidsmænd, indtil den højeste, men har
ingen Statsorden at trækkes med, erlægger kun den
tyrkiske Regering en aarlig Afgift.

I Romanen er det udviklet, hvorledes Skridt for
Skridt, Trin for Trin denne nye Tilstand har
udviklet sig af den gamle, Forretningsmænd og
praktiske Kendere af østerlandske Forhold maa dømme
om, hvorvidt det, der her er skildret som opnaaet,
ogsaa virkelig lader sig opnaa, om ikke i tyve Aar,
som det sker i Romanen, saa dog i hundrede Aar;
thi i saa stor en Sag er Tidsspørgsmaalet jo ikke
det vigtigste. Dr. Herzl har paa sit Titelblad sat
Ordene: «Hvis I vil, er dette intet Æventyr^, og kun
den Indsigtsfulde har Ret til at kalde ham Fantast
eller Profet. Paafaldende er det imidlertid i ethvert
Tilfælde, at i hans Bog den tyrkiske Regering, ja
selve den tyrkiske Overhøjhed, har gjort sig usynlig,
kun glimrer ved sin Fraværelse. Den har i Utopien
varsomt trukket sig tilbage for ikke at forstyrre;
det kristne Evropa ligedan. Ingen af Parterne plejer
at være saa beskedne. Den tyrkiske Regering har i
dette Tilfælde ikke været det; den har afslaaet at
afhænde Jøderne Palæstina.

Dog Vægten ligger ikke paa de talrige Vanskeligheder,
som staar Sionisternes Planer i Vejen, men paa,
at Millioner af sultne og intelligente Mennesker
er bragte til at føle nationalt. Det vil gaa med
Sionismen som med Socialismen; Bevægelsen vil
vise sig betydningsfuldere end Maalet. Selv om den
socialistiske Fremtidsstat niere og mere tabes af
Syne, har Bevægelsen virket til at organisere en
Stand, og selv om den sionistiske Fremtids-stat ikke
lader sig virkeliggøre, har Bevægelsen givet Masserne
Mod og Hold. Der er imidlertid altid en Mulighed for,
at der endnu en Gang indenfor hint snevre Landomraade
kan udvikle sig en Art jødisk Kultur, og denne Gang
en moderne.

Foreløbig er de forskellige Folkeslag, Stammer og
Konfessioner navnlig optagne af at gøre hinanden
Livet surt. Medens (len tyrkiske Metode med større
Djærvhed anvender Tortur og Mord, gaar den tyske i
Overensstemmelse med Folkets høje Kulturtrin næsten
kun ud paa Sprogforfølgelse, og det maa siges, at
deri den højeste Virtuositet og yderste Konsekvens er
naaet. I forrige Uge er al polsk Sprogundervisning
blevet forbudt i Berlin. Allerede for tre Aar siden
blev alle polske Børneskoler forbudte, nu har et
Forbud fulgt mod enhver Undervisning i det polske
Sprog for Voksne. Provinsial-Skolekollegiet, der af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:22:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/17/0056.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free