- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Syttende Bind /
59

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Transvaal
59

for Rejsen alene. Han benyttede ikke Chek’en, men
beholdt den til Erindring.

Værre endnu end Bønderne er Forpagterne stillede,
som ikke har nogen Jord at stille i Sikkerhed og som
staar der den Dag idag uden en Penny. Den laveste
Klasse, Landarbejderne, de saakaldte Bijwoner, dør
af Sult uden Redning.

Rede Penge er næsten ikke til at opdrive i Landet; den
Sikkerhed, man kan stille, tilfredsstiller ikke. En
forhen velhavende Bonde gik paa sin Fod otte danske
Mil til Hoopstad for at se, om han kunde købe lidt
Kvæg. Da han ingen Penge havde, kunde han ikke faa
Natteleje, sov paa den aabne Mark i Vinterkulden og
vendte næste Dag tilbage med uforrettet Sag.

En Bijwoner af Slægten de Wet havde med sin Familie
Husrum i en Stald uden Vinduer, hvor han laa syg
af Gigtfeber. Stalden, hvori hverken Luft eller
Sol havde Indgang, var saa fugtig og kold, at
Frk. Hobhouse ikke kunde udholde at staa derinde,
hvor den hele Familie boede Dag og Nat. To Børn var
døde for Familien i Concentrationslejren, den ældste
Datters Helbred var blevet aldeles ødelagt dér,
og nu sad de Tiloversblevne og fortæredes af Sult.

Rundt om i Egnen var endog raske Børn udtærede af
mangelfuld Ernæring. Ulykken gjorde saa undertiden
Husfaderen opfindsom og snild. En Bonde, som tidligere
havde været rig og ejet uhyre Faareflokke, havde nu
tilkøbt sig en halv Snes Faar, som han havde faaet
billigt, forcli de havde Skab, og havde derefter
plejet dem saa godt, at de var helbredte. Han havde
syv smaa Munde at fylde, og havde forgæves saaet
Kartofler, da Tørken dræbte dem.

Medens Befolkningen saaledes er uden Tag over Hovedet,
saa Frk. Hobhouse ved den nærmeste Lejr Dynger af
Telte liggende paa Jorden, raadnende op uanvendte,
og man afstaar dem ikke, med mindre der betales for
dem, hvad de Nødlidende selvfølgelig ikke kan.

Saaledes ser det ud i den Egn af Transvaal, som
bevisligt har lidt mindst. Man kan da slutte sig til,
hvordan det ser ud i de andre Egne. Men selv i dem er
Tilstanden dog kun, som den bliver i en Befolkning,
der har været i Krig med Englændere, o: med et af
Jordens højest staaende Folk. Man kan da videre
slutte, hvorledes den er i Lande som Armenien eller

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:22:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/17/0065.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free