- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Syttende Bind /
62

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

62
Finland

udtalt. Konsistorium maa derfor udtale som sin
Overbevisning, at den studerende Ungdoms Handlemaade,
hvad politisk Maalestok man end vil anvende paa den,
i moralsk Henseende ikke indeholder nogetsomhelst
Strafværdigt.

Den i Livet Indtrædende Ungdom mødes fra Øvrighedens
Side med Kravet paa, at den skal handle anderledes end
efter dens Opfattelse Ret og Pligt byder, og dersom de
Unge følger deres nedarvede Følelse for Retsordenens
Hellighed, ser de sig ikke blot udespærrede fra
offenlig Virksomhed i Fædrelandets Tjeneste og
hindrede i at indgaa Ægteskab; men der stilles dem
det Tvangsvalg, enten at flygte ud af Landet eller at
efterspores og indfanges som Forbrydere for derefter
paa kortere eller længere Tid at fængsles og tilsidst
stikkes ind i et eller andet Straffekompagni blandt
Tropperne udenfor Finland.

* Konsistorium fremhæver ikke, hvad Opholdet i et
saadant Strafiekompagni vil sige - det er omtrent
enstydigt med Dødsstraf, og værre end simpel
Dødsstraf.

Men Konsistorium fralægger sig Ret til for
Universitetets højeste Styrelse at dølge den Frygt,
som disse Forhold indgiver det med Hensyn til
Universitetets Opgave. Dels er nødvendigvis Ungdommens
Sind stedt i en Uro, der er højst ugunstig for Studier
og aandelig Uddannelse; dels er det vanskeliggjort
Universitetet at vække og befæste de Unges Kærlighed
til Sandhed og Ret, naar de ser pligttro Handlinger
straffede som svære Forbrydelser.

Konsistorium tillader sig da at anmode Kanslerembedet
om at bringe disse dets alvorlige, af alle dets
Medlemmer delte Bekymringer til Hs. Maj. Kejserens
Kundskab i Tillid til, at han, som saa ofte har bevist
Universitetet Velvilje og Interesse, vil skænke denne
dets Fremstilling Opmærksomhed.

Det er paa denne Henvendelse, at Plehve som Kansler
har svaret med at lade Universitetslærere, valgte
mellem de indflydelsesrigeste Tillidsmænd, voldeligt
bortføre til det indre Rusland.

Dette Skridt gaar videre end noget tidligere
mod Finland foretaget, idet Universitetet i
Helsingfors og dets Lærere udtrykkeligt var undtagne
i den Diktaturforordning som gav Generalguvernøren
(Bobrikov) Tilladelse til forøvrigt at skalte og valte
i Finland ganske efter Behag. I to Forordninger, den,
der indførte, og den, der nærmere bestemte Diktaturet,
blev Universi-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:22:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/17/0068.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free