Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
72 Den Svageres
Ret og Pligt
Han forstod simpelthen ikke, at en Stat med
Love kunde have Uro stiftere, som Loven ikke kunde
tæmme, og han vilde ikke bringe den hvide Race
yderligere i Vanry hos den gule.
Skorter det os nogensteds paa national Selvstændighed,
er Tyskerne til Rede med en Paavisning deraf, ja
endog hvor vi har udmærket os, vil de gerne godtgøre,
at den Danskhed, vi pukker paa, er lidet original.
En Tysker ved Navn Alfred Lichtwark har nylig i en Bog
(der forøvrigt ikke er i Handelen) betitlet Sommerfart
paa Yachten Hamburg prist Danmarks Kultur, særligt
den æstetiske, stærkt paa Tysklands Bekostning. I
Hamburger Nachrtchten for 8. Marts, hvor hans Skrift
bedømtes og forsøgtes gendrevet, beskyldtes han for at
se den danske Kultur med Brandesianske Øjne. Medens
det at se noget med slige Øjne i Danmark betyder
at ringeagte det Hjemmefødte, betyder det altsaa
andetsteds omvendt Overvurdering af det Danske.
Det lille Skrift Danskheden i Sønderjylland, som jeg
udgav 1899, angrebes nu i 1905, seks Aar efter. Hvad
jeg havde anført som «Bevis paa urdansk Kultur»,
var af tysk Oprindelse. Jeg havde bl. A. sagt, at
det i den tysktalende Verden ikke vilde være muligt
at udskille en Gruppe paa to Millioner Mennesker,
som besad alle en selvstændig Kulturs Organer, fra
Landvæsen og Søfart og levende politisk Interesse til
Maler- og Digtekunst af Rang. - Jeg havde skrevet:
«Der er desuden intet Sted i Tyskland, hvor man kan
drive et Mejeri eller male et Stykke Porcelæn eller
indbinde en Bog som i Danmark.»
Hvad Søvæsnet angaar, gjordes gældende, at en
Hr. K. J. Clement ved indtrængende Undersøgelse af
det danske Sømands-sprog havde godtgjort dets tyske,
nærmere frisiske Oprindelse. Hvad Mejerivæsnet angaar,
skulde Tilskyndelsen dertil være udgaaet fra det
tyske Sies vig-Holsten; en Hr. J. G. Kohl havde i en
Bog Rejser i Danmark fra 1846 meddelt, at han overalt
traf holstenske Mejerister, der havde bragt Kunsten at
mergle til Danmark, og at de danske Godsejere overalt
anerkendte Holstenerne som dygtigere Agerdyrkere end
de danske Bønder. Endvidere svarede man:
Med de danske Malere og Digtere kan de tyske
Kaldsfæller maaske vove en Væddestrid, og saa højt
man sluttelig vil skatte kjøbenhavnsk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
