Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
96 Urussof og
Saloviéf
fulde tolv Aar, udelukket fra alt Samkvem nied
aandeligt Jævnbyrdige, som fra al Virksomhed og alt
Erhverv.
Han vendte tilbage saa smuk og elegant, at Ingen
kunde ane, han kom fra et landligt Forvisningssted;
men han var grundigt helbredet for Lysten til
Udtalelser om Politik. Regeringen gav ham en
Ansættelse som offenlig Anklager, tvang ham altsaa
til ret hyppigt at tage Ordet mod de Overbevisninger,
han hidtil havde hyldet. I denne Stilling blev han
stadig koldere, stadig ligegyldigere for Stats-
og Samfundsanliggender, Materialist i Alt, hvad
der angik materielle Spørgsmaal. I Literaturen
hævdede han Grundsætningen: Kunsten for Kunstens
Skyld; i Livet gik han ud paa, stilfærdigt og uden
overflødige Ord at prøve enhver Art Nydelse, der
var ham overkommelig. Han blev en lidenskabelig
Sarnier. Han samlede paa Bøger, paa berømte Mænds
Haandskrifter, paa Broncearbejder og paa Kvinder. Han
havde en egen Maade at opdrage de Kvinder paa, som
sluttede sig til ham; han kunde stole paa dem, mere
end de kunde stole paa ham. De brændte hans Breve,
fordi han krævede det af dem, men de skrev dem af og
læste dem i Afskriften atter og atter. Han lærte dem
at udrydde enhver Følelsesspire hos sig som en Spire
til Ulykke; men de formaaede ikke at gøre det*).
Vladimir Sergeitsch Saloviéf, der nu har fulgt Urussof
i Døden, var en offenlig Personlighed af hvem der
gik Ry. Faa har sysselsat, undret, interesseret,
forarget og vundet Medmennesker som han. Ogsaa han
var en meget smuk Mand, men hans Skønhed af anden
Art. Han var høj og mager, med hvid-sprængt Haar,
mægtige Øjenbryn, dejlige, straalende Profetøjne og
et stort, brunt Skæg, der dækkede hele Brystet. Der
var en underlig Misklang i hans Væsen. Han havde en
kraftig, dyb Stemme, men naar han lo - og han lo ikke
sjældent - var det paa en besynderlig brudt og pudsig
Maade, med en høj og sprukken Barnestemme. Han var i
sin Uverdslighed og Over-verdslighed halvt Vismand,
halvt Barn.
Han var Søn af Ruslands berømteste, nyere Historiker
og blev i en ung Alder selv Universitetsprofessor
i Petersborg. Men det forblev han ikke længe. Hans
Studier havde ført ham ind paa teologiske Omraader,
og dér tyede han fra al officiel Kirkelighed tilbage
til religiøs Mystik. Hans kætterske Meninger skin-
*) Samlede Skrifter X 368.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
