Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nadjesjda
99
læste nogle af mine Noveller højt paa Fransk. Da jeg
kun var nogenlunde kendt af det brede Publikum,
var den Lykke, jeg gjorde, beskeden; men der
blev dog naturligvis snakket en Del i Byen om min
Tilstedeværelse, jeg blev meget bedt ud i Selskaber,
og jeg fik ikke faa Besøg.
En Formiddag, som jeg sad paa mit Værelse i Hotel
Du-saux, bankede det paa Døren og en ganske ung, vel
sytten- eller attenaarig Pige traadte ind og sagde
lidt forlegent, at hun haabede, jeg ikke vilde finde
det Ærinde, hvori hun kom, altfor besynderligt. Hendes
Navn var Tatjana S. Hun havde en lidt ældre Søster,
Nadjesjda, en meget opvakt Pige, som interesserede
sig levende for mine Noveller og allerede i mange Aar
havde læst dem paa Tysk; hun var syg, meget syg og
stadig sengeliggende; derfor havde hun ikke kunnet
høre mine Oplæsninger, og det havde været hende en
virkelig Sorg. Nu kom hun, Søsteren, for at bede -
hvis det ikke var altfor meget forlangt - om jeg en
Dag vilde finde Tid til at gøre den Syge blot et kort
Besøg, saa hun kunde faa talt med mig; det var nu i
Sygdommen hendes højeste Ønske.
Jeg svarte, at da jeg i de nærmeste Dage var meget
optaget, forekom det mig simplest, at vi tog en Vogn
og ligestraks kørte derhen.
Derfor var der Intet i Vejen; kun var der én
Omstændighed, som den unge Pige maatte gøre mig
opmærksom paa. Med hendes Søsters Tilstand fulgte
den Ejendommelighed, at hun ved enhver pludselig
Sindsbevægelse tabte Mælet; dersom jeg vilde have en
Samtale med hende, maatte jeg paa ingen Maade straks
sige, hvem jeg var, overhovedet vælge mine Ord med
stor Lemfældighed og. Forsigtighed. Jeg lovede at
beflitte mig derpaa, og vi kørte.
De kender Moskva, ikke sandt? Denne underlige,
umaadelige Landsby, hvor lave Huse ligger omsluttede
af rummelige Haver, saa Gaderne undertiden ligner
gammeldags Landeveje. Ad Saadanne kørte vi, og under
Farten satte Tatjana mig en Smule ind i Forholdene,
hvorunder hun levede. De var tre forældreløse Søstre,
der boede sammen. Faderen, en lærd Mand, havde kun
efterladt dem, hvad der var nødvendigt til Livets
Ophold. Hun, den yngste Søster, var sværmerisk knyttet
til den syge Nadjesjda; de kunde daarligt undvære
hinanden, og
7*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
