Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Peter Krapotkin
109
Samfundsdrift tilbage til Kærlighed eller Sympati, men
giver den en langt bredere Grundvold, og ligedan viser
han, at Hjælpsom-heden hos Mennesker ikke beror paa
Kærlighed til Næsten, hvem man ofte slet ikke kender,
men paa den langt almenere Følelse af Så m-Ans var
og Samfundsaand.
I Bogens første Kapitler gennemgaar dens Forfatter
dels paa Grundlag af egne Iagttagelser, dels paa
Grundlag af andre Videnskabsmænds Resultater,
Ytringer af gensidig Hjælpsomhed hos Dyrene fra de
lavere til de højst staaende. Derpaa kommer han til
de talrige Institutioner for gensidig Hjælp hos Vilde
og Barbarer. (Han staar med Hensyn til Spørgsmaalet om
Familiens Oprindelse paa Mac Lennan’s og Morgan’s Side
imod Starcke og Westermarck). Han efterviser slige
Institutioner saavel i Menneskeslægtens Glan-Tidsalder
som i Landsby-Fællesejets Tid, og den Indflydelse,
som de ældste Tiders Samfundsindretninger har øvet
og øver længe efter, bringer ham til at føre sine
Undersøgelser ind i den historiske Tid, Han studerer
Middelalderens frie Republiker, Gilde- og Lavsvæsnet
i Middelalderens Byer, Forholdet mellem Byerne og
Bønderne, mellem Byerne og Herrerne, den moderne
Stats Dannelse og Indretningerne til gensidig Hjælp
i den, de talløse Foreninger, Selskaber, Klubber til
indbyrdes Beskyttelse eller fælles Formaals Fremme.
Selvfølgelig indrømmer Krapotkin, at gensidig Hjælp,
selv om den er én af Udviklingens Grundkræfter, kun
svarer til én. Side af de menneskelige Forhold og
at der er en anden fremaddrivende Grundkraft i den
Enkeltes Selvhævdelse netop overfor den gensidige
Hjælps Institutioner; Stammen, Slægten, Landsbyen med
Selvstyre og Fællesjord, Byen, Samfundet, hvis Baand
han søger at udvide eller sprænge. Men Krapotkin
dvæler i dette Værk kun ved det første Element, og
han finder det dobbelt nødvendigt at gøre det, fordi
man i umindelige Tider har beskrevet og forherliget
den Enkelte eller Grupper af Enkelte i deres Kamp for
Oprettelsen af Præstevælde, Krigervælde, Enevælde
eller Rigsmandsvælde, saa at det nærmest er derom
at det, vi kalder Verdenshistorie, handler, medens
derimod, særligt i de sidste Slægtled, hvor alle
Tanker har været optagne af Eksistenskampens Haardhed,
den Grundkraft i Udviklingen, som den indbyrdes Hjælp
udgør, har været ganske tilsidesat og overset.
Vistnok kan en eneste Krig gøre mere Skade end
et Hun-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
