Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
122 Dmitri
Meresjkovski
hans kommunistiske Lære, til Midtpunkt for hele sin
Fremstilling af hans Væsen som Menneske og Geni.
Med sin Sygelighed som Epileptiker, med sit Liv i
evindelig Fattigdom og under de haardeste Ydmygelser
danner Dostojevski den polære Modsætning til Tolstoj
med dennes robuste Sundhed og trygge økonomiske
Stilling. Som Folkets Barn er han modsat Adelsmanden
Tolstoj. Som Tugthusfangen i Sibirien, der gennemgik
enhver Art legemlig og aandelig Kval, er han Modpol
til Tolstoj, den rige og lykkelige Godsejer. Som
Kristen af Instinkt er han modsat Tolstoj, der er
Kristen af møjsomt tilkæmpet Overbevisning. Medens
den gamle Blusemand paa Jas-naja Poljana stræber at
undgaa Pengene, der ukaldede kommer og søger ham,
har Dostojevski stadig været paa Jagt efter den Mynt,
der kunde dække hans Gæld og sikre ham og hans Livets
Ophold, men stadig forgæves, indtil hans anden Hustru
i hans allersidste Tid ordnede hans Forhold. Medens
for Tolstoj Døden er den bratte og skræmmende
Afslutning paa Livet, dør Dostojevski saa at sige hele
sit Liv, gennemlever stedse paany Dødsangsten, hvori
den i hans Ungdom ham forkyndte Dødsdom satte ham.
Det er Dostojevski, som har Meresjkovskis
Hjerte. Kritikeren fremhæver alle hans Fortrin
og trænger alle hans Laster tilbage, saa de kun
skimtes. Ærbar som Digteren Meresjkovski er, og varsom
i alt Kønsligt som overhovedet den russiske Literatur,
skulde man tro, at Dostojevskis uhyggelige (om end
forsigtige) Forhold til det Kønslige maatte vække Uro
og Uvilje hos ham. Men nej, meget bliver Dostojevski
tilgivet, fordi han har et kristeligt Grundhang. Endog
det sædelighedsforbryderske Træk i hans Fantasi, endog
de Afgrunde af usunde Lyster, som hans Læser ser ned
i, behandles af Meresjkovski med Overbærenhed. Til
Gengæld roses Dostojevski med Rette for det aabne og
vide Blik, hvormed han omfattede evropæisk Literatur,
medens Tolstojs gudsforbarmelige Fordømmelsesdomrne
over de mest forskelligartede Bøger og Kunstværker
med ikke ringere Ret gives til Pris for Læserens
Misbilligelse.
Ypperligt oplyses Modsætningen mellem de to Digteres
Fremstillingskunst, naar det fremhæves, at hos Tolstoj
med hans Naturs Mangel paa Tusmørke og hans Stils
Mangel paa Elegance, men med den drøje Legemlighed
som alt hos ham antager, hører vi Personerne, fordi
vi ser dem; medens vi hos den ulegem-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
