Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
138
Gykia
tidligere Overbibliotekar over British Museums
Bogsamling. Hans Slutningsmaade er denne:
Gylda kan ikke have levet i det fjerde Aarhundrede,
da Kristendommen var Statsreligion; thi hine Dages
Kristendom vilde ikke have tilladt hende at indstifte
en Fest til hendes Faders Minde med Dans og Lystighed;
den havde krævet Præsters Nærværelse og Hymners
Afsyngelse. Hendes Ønske om at jordes i selve Byen
maatte ligeledes da have været forbundet med Ønsket
om at hvile i en eller anden Basilica. Historien
tilhører da tydeligt nok den hedenske Tid.
Men hertil kommer, at de Navne, der anføres, er
aldeles uforenelige med det fjerde Aarhundrede:
Lamachos, Asander, Filomusos, Stratoålos. Slige Navne
med Pilos og Stratos er hyppige i Grækenlands bedste
Tid, men saare sjældne i det fjerde Aarhundrede, og
svarer ingenlunde til de utvivlsomt ægte Navne, som
Konstantin anfører fra Cherson: Chrestus, Papias,
Themistus, Byscus osv. Lamachos er et gammelt
athenæisk Navn, berømt fra den peloponesiske Krig,
Asander er et makedonisk Navn, der blev gængse under
Alexander den Store. Dog har begge Navne en gammel
Sammenhæng med chersonesisk Historie. Lamachos
forekommer som Navnet paa en af de mest
indflydelsesrige Borgere i Heraklea paa Mithridates’s
Tid i Fotius’s Udtog af Herakleas Historie, der
oprindeligt var skrevet af Memnon; Asander er Navnet
paa en Konge af Bosporus, der regerede fra 47-16
før vor Tidsregning. Ingen anden Konge ved Navn
Asander har sit Navn opbevaret paa Mønter. Der er
altsaa en Sandsynlighed for, at det er denne Konge,
hvem Konstantin omtaler og hvis Levetid han bestemmer
galt. Dette bestyrkes ved en Iagttagelse, der ganske
uafhængigt af nogen Tanke paa Gyldas Historie er
gjort af den lærde Boekh i hans Værk om græske
Indskrifter, nemlig at Ghersoniterne har anvendt en
særegen Tidsregning, enten fra Aar 36 eller Aar 21 før
Kristus, sandsynligst fra det sidste Aar. Men begge
disse Data falder under Asanders Regering. Allerede
Boekh har sluttet, at hin Datum maa have betegnet
et vigtigt Tidspunkt i Ghersons Historie, rimeligvis
Tidspunktet, da Byen generobrede sin Frihed, efter at
have været underkastet Kongerne af Pontus. Asander,
som kun var Vicekonge, havde gjort sig selv uafhængig
efter at have myrdet sin Herre Farnaces. Sandsynlighed
taler for at Chersoniterne har benyttet Tidspunktet,
da de havde faaet en Smaakonge over sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
