Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
152 Roy
Devereux
nogetsomhelst af det Undvigende, han svarte. Han
manglede Værdighed og Finhed, siger hun, og hun
skildrer ham som en uvidende Bonde, der har ført
et plagende, sejgpinende Styre over velopdragne
Folk. Han har for hende kun havt den Styrke at sidde
stille og holde ud, fordi han har manglet Kundskaber
og Indbildningskraft. Da hun samtidigt fortæller
paalidelige Anekdoter om hans Ungdoms ret eventyrlige
Dristighed og Færdigheder i Idræt og paa Jagt, maa
det undre, at hun ikke har faaet Øje paa de store
Egenskaber hos denne Personlighed, saa meget mere som
hun taler med formelig Begejstring om Steijn, Oranje
Fristatens Præsident, hvis herkuliske Skikkelse,
patriarkalske Værdighed og fuldendte Dannelse har
gjort et meget stærkt Indtryk paa hende.
Langt værdifuldere og i sin Art mesterlig er hendes
Karakteristik af Gecil Rhodes, hvem hun rigtignok
ogsaa kender ganske anderledes nøje. Hun bedømmer
ham upartisk, endda hun beundrer hans Viljekraft og
Evner. Til Upartiskheclen har maaske en Omstændighed
bidraget, som hendes smukke Læber engang formulerede
saaledes: «Cecil Rhodes har intet, som kan behage en
Kvinde*.
Hun hører ham tale til en Skare af politiske
Modstandere, ja Fjender i Bechuanaland, Oratorisk er
hans Tale saa daarlig, som tænkes kan; han har ikke
Gnist af Veltalenhed, har til sin Raadighed hverken
Satire eller Begejstring. Alligevel strømmer noget af
Mandens Kraft og Energi ud over Forsamlingen gennem
hans Staccato-Udbrud.
Hun kender tilfulde Beskyldningerne mod Rhodesia’s
Erobrer. Men hun advarer sine Landsmænd mod at maale
en liandlmgens Stormand ikke med Filosofens, men med
Moralistens Maal, og gør gældende, at der neppe er en
eneste stor Erobrer eller Politiker, som vilde staa
sig ved at maales dermed. Hun mener, at Engelskmænd er
særligt tilbøjelige til srnaaligt at bedømme de Mænd,
(ler har skabt Englands Storhed, og hun har i visse
Maader Ret; thi en skændigere og dummere Holdning
end Englands overfor Mænd som Lord Clive og senere
Warren Hastings, da de var vendte tilbage fra Indien,
maa man gaa til smaa Nationer for at finde.
Hun viser, at det engelske Folk altid ender med at
berømme slige Mænd og at holde det engelske Vaabens
Valgsprog «Gud og min Ret» som et Skjold for Løvens
og Enhjørningens Rovdyr-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
