Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
156 Bernard Shaw’s
Teater
Tjeneste og som ved sit Væsens fuldendte Jævnhed,
sin overlegne Indsigt, sit djærve Lune er Stykkets
Midtpunktsfigur.
Meget fint er de bulgariske Officerer, som ofres
Hovedpersonen, ikke storpralende Soldater, men brave
Folk, lidt opstillede, naar de tror, det klæder
dem, og den yngste af dem desuden ret indskrænket
og løs i Støbningen. (Desværre er han ogsaa lidt
løs i Forfatterens Støbning). Der er gjort vel
dristige Løjer med Balkanhalvøen, hvor de fineste
Folk er stolte af al vaske sig «næsten dagligt*
og af at eje et «Biblioteksværelse», det eneste i
Egnen. Kammerjomfruen og Tjeneren har Slim tillagt en
halvasiatisk Fripostighed eller Underdanighed. Stykket
er rigt paa Spænding, rigt paa godt Humør.
I Sammenhæng med dette Stykke maa nævnes den Aarel
derefter (1895) skrevne Akt The man of destiny
(Skæbnens Mand), i hvilken Shaw, som gør sig til af
sin Respektløshed, indføre: Napoleon som ungdommelig
Krigshelt i den Hensigt at latterliggøre ham. Hans
Underordnede lystrer ham ikke og han formaar ikke
at imponere dem; han bliver overlistet af alle,
med hvem han kommer i Berøring. Hans Repliker til en
kvindelig irsk Spion, er sande Foredrag. Kort sagt,
han har intet af den virkelige Napoleon, og det lille
Stykke Arbejde er sørgeligt mislykket.
Candida fra Aar 1900 er det Stykke, hvori Bernard Srm
har villet grave dybest og anvende færrest Midler^
Det Stilfærdige i Handlingen, der opløser sig i
Samtaler, er her beslægtet med Stilfærdigheden hos
Ibsen. Skuespillet fremstillei en engelsk Præst
fra vore Dage, hans udmærkede unge Hustru, og en
attenaarig Adelsmand og Digter, som Præsten har taget
ti] sig og som har forelsket sig i Præstefruen. Der
er meget Dybsind i dette Stykke, en Sjælekundskab,
der aldrig spiller pas Overfladen.
Præsten er en kristelig Socialist, evigt talende,
evigt præ kende, lutter fagmæssig Retorik, ligefuldt
hjertensgod og alvorlig Skønt forkælet af sin
tilbedende Menighed forstaar han sin Hustrus Værd og
kan ikke leve uden hende. Da det kommer ti] Stykket,
bryder hans Følelse af hendes Uundværlighed for ham
sejrrigt igennem det Professionelle hos ham. Digteren
er er umoden Dreng med et utaalelig! Væsen; uverdslig,
halvtfærdig, frygtsom, genert og uforskammet,
indbildsk og genial. Da han begriber, at Præstefruen
elsker sin Mand, trækker han sig med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
