Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
160 Manden med
Æselshovedet
dens Ensartethed i Alvor som i Spøg - i afgørende
Modsætning til det romantiske Drama, der
blandede gribende og skemtende Elementer sammen
og for hvilket Shakespeare stod som den ypperste
Repræsentant. Grækernes Drama havde været enten
Tragedie og som saadan alvorsfuld eller aristofanisk
Komedie og som saadan vildt overgiven. Man mente
da, det havde været de Moderne, i Datidens Sprog
Romantikerne, forbeholdt, i et enkelt Værk at omspænde
Tilværelsen med begge dens Sider.
Det har i vore Dage vist sig, at man forvekslede
Oldtidens klassiske Kunst med den hele græske. Alt
klassisk er stilstrengt og ensartet. Men der
fandtes i Oldtiden fra den tidligste Tid ved Siden
af det klassiske Drama, ja før dets Opstå a en,
sceniske Forestillinger, der holdt sig anderledes
nær til Dagliglivets Virkelighed end Euripides
eller Aristofanes nogensinde gjorde, og i hvilke
efterhaanden alle de Grundtræk traadte frem,
der senere gjaldt for den romantiske Digtnings
Væsensmærker, derimellem Blandingen af Alvor og
Løjer.
Af de ældste mimiske Danse udviklede sig i det
gamle Grækenland et lille lystigt Skuespil i Prosa,
en Art Bondefarce, opført paa Torve og Gader, hvor
fire Pæle kunde rammes ned og et Bræddegulv lægges
derover. Disse Farcer havde i Hellas og de græske
Kolonier forskellige Navne; paa Sicilien fik de Navnet
Mimer, der fortrængte de andre Navne.
Farende Folk bemægtigede sig Mimen, der nu udførtes
af vandrende Trupper. Der gaves ved Siden af de
talte Mimer ogsaa sungne, og i den alexandrinske Tid
udformede de græske Digtere, hvoriblandt Filistion
blev berømtest, et stort nyt mimisk Skuespil af den
gamle folkelige Farce. Dette Skuespil var umiddelbar
Tidsskildring.
II
I de første kristelige Aarhundreder fortrængte
Mimerne de klassiske Tragedier og Komedier fra alle
Scener. Skuespillerne bar hverken Kostymer eller
Masker, men Tidens almindelige Dragt; kun Narrene
- der spillede en lignende Rolle som halvandet
Tusind Aar derefter i England - havde en særegen
Narredragt. l de store mimiske Skuespil var,
som fundne Brudstykker viser, Prosa, Vers og Sang
sammenblandede ligesom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>