Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Per Hallstrom
197
Fortællinger. En af dem, den yndefulde
Roccoco-Novelle En gammel Historie, er udkommen paa
Dansk i en fortræffelig Oversættelse ved Julius
Clausen. Samlingen Thanatos er en Gruppe af otte
Noveller og Novelletter, der, som det græske Titelord
siger, til Fællestitel har Døden. De fleste foregaar
i Sverig i vore Dage, to i Florents i Middelalderen,
en i Frankrig under den store Revolution; de spiller
i alle Regnbuens Farver, er lyse og mørke, enkelte
og sammensatte, handler om Sorg, Hævn, Festglæde,
Følesløshed, Grusomhed, Sky, Menneskekærlighed, Mod og
Ridderlighed, Fattigdom og Ydmygelse, om Børns Studsen
overfor Døden og hurtige Glemsel af den Døde, om en
fra Verden ved Sygdom udelukket lille Piges Syn paa de
Forhold, hun halvt forstaar, om en Løves majestætiske
og en Gøgs halvt tragiske Død. Forfatteren kreser om
Dødstanken som Livets Krydderi snarere end om Døden
som Livets Ophør. Om Døden selv gælder jo den gamle
Grækers Ord, der betragtede den som sig uvedkommende:
«Naar jeg er, er den ikke, og naar den er, er jeg
ikke»; men Forestillingen om Døden kan frugtbargøres
i Livet.
Over den første lille Fortælling Thanatos er der en
Stemning af henrivende Finhed. Mens Børnene er samlede
paa Landet i de Ældres Fraværelse, ankommer tilhest en
Fremmed, der har elsket Husets ældste Datter, som for
Maaneder siden er død. Han har opholdt sig i Udlandet,
véd Intet om det Skete, haaber at se sin Elskede
vende tilbage med de Andre fra Spadsereturen, da den
næstældste lille Pige, et henrivende Barn, alvorligt
og sommerfugleagtigt, for at forslaa Tiden fører
den Fremmede ud til Kirkegaarden og dér viser ham
Søsterens Grav. Saaledes faar han pludselig sin Skæbne
at vide. Alle Børnene staar omkring og er Vidner
til Udbruddet af hans Sorg. Med en sikker Ynde, der
overtræffer Charles Nodiers i Skildringen af lignende
Skikkelser, er her den lille, neppe halvvoksne Pige
tegnet. Man fornemmer hendes Ubevidsthed, hendes
Alvor, der dog længst har afstrejfet Indtrykket
af Dødsfaldet, og noget Luftigt, Modstands-svagt i
hendes Væsen, der varsler om, at hun snart vil følge
sin Søster. Et Modstykke til hende er den lille, syge
Pige i Tårn-rosa, en Fabrikarbejders Datter, der hele
sit Liv har været sengeliggende uden dog at føle sig
egenlig ulykkelig, og som lever i halvt eventyrlige,
halvt virkelighedstro Forestillinger om Verden udenfor
hende, i Stil med disse: Bageren er fed og hvid,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
