- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Syttende Bind /
204

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

204 Harold
Gote

HAROLD GOTE

(1903)

De mange, hvem det vil more og fængsle at gøre
Bekendtskab med en ung, uforfærdet Skribentinde, der
har Tanker og Form, Talent og Smag, bør læse de Bøger,
som en svensk Dame, Fru Frida Steenhoff, fra Aaret
1897 til nu har udgivet under Navnet Harold Gote.

Her i Danmark er Stemningen for Tiden ikke de yngre
Forfatterinder gunstig. Et Par Bøger, der indeholdt
nogle smagløse og unødigt udæskende Sider, har været
tilstrækkelige til at raabe den Spidsborger i Gevær,
der hertillands slumrer i den yngste Forfatters som i
den ældste Onkels Hjerte. Idealet for Almenheden er jo
en Literatur saa artig som den, de tammeste engelske
Dameromaner udgør, med lidt større Frihed for enkelte
mandlige Forfattere (først og fremmest for Enhver,
der vender sig mod det skrivende Kvindekøn), men naar
dette Ideal ikke virkeliggøres, naar de optrædende
Forfatterinder skriver som de føler og tænker, og som
Tusinder af unge Kvinder i Virkeligheden tænker og
føler med dem, saa løfter sig stedse paany Degnekoret
over deres oprørende Usædelighed. Man saa det sidst
med Forbavselse i Anledning af Fru Palline Bagger
Weis’s Fortælling Høj Luft.

Og meget betegnende er Kvinderne, hvis Interesse
syntes at maatte kræve Ørenlyd for de stilistisk
begavede af deres eget Køn, gerne de ilsomste til
at fordømme, eftersom de ved Fordømmelsen giver
sig selv et Vidnesbyrd om uanfægtet Dyd og sund
Konservatisme. Det er utroligt, hvad Skaberi .der
i saa smaa Forhold kan formumme sig som kritisk
Strenghed.

Tilstanden er vel neppe bedre i Sverig, hvor man i
sin Tid nær havde stenet Mathilda Malling, og hvor man
for faldt Alvor angriber Ellen Key som Forkæmperinde
for Usædelighed,

Harold Gote har skrevet Løvens Unge, Sin Næstes
Hustru, Erkefjenden (alle Skuespil), Den hellige
Arv og Ørkenen (Fortællinger) og et Flyveskrift
Feminismens Moral, og hun viser sig som en fjern, men
ægte Ætling af George Sand i dennes første Manér. Bag
Alt, hvad hun har skrevet, ligger Kvindefrigørelsens

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:22:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/17/0210.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free