Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Albert Edelfelt
217
Tilsidesættelser. En enkelt højfornem Dame havde vist,
at for hende var en Maler, endog en Maler af Edelfelts
Rang, en Lakaj, man oversaa, og hvis Hilsen man ikke
gengældte.
En Aften, da Goquelin spilte for tomme Bænke i
Kjøbenhavn, kom Edelfelt til mig paa min Plads i
Parkettet og sagde mig fra Coquelin, at denne gerne
vilde se mig; jeg burde sige ham nogle Ord til Trøst
i hans Uheld.
Edelfelt tog mig da med op paa Scenen til den
nedslaaede Skuespiller, der sad d-er i sin
Mascarille-Dragt, paa én Gang ærgerlig over det
Pengetab, han led, og krænket ved det kjøbenhavnske
Publikums Udeblivelse. Denne forklaredes ved, at
Kunstneren havde indfundet sig nøjagtigt med samme
Skuespil-forraad og udførte nøjagtigt samme Roller
som Aaret forud.
Edelfelt skilte sig mesterligt fra sit Hverv som
Trøster. Han mindede Goquelin om Alt, hvad der
kastede Glans over hans Person, ikke mindst om hans
Billedsamling, hans Stilling som Kunstelsker og
Mæcenas, og lidt efter lidt klarede det bekymrede
Ansigt op, og Tilfredshed vendte tilbage.
Overfor Coquelin var Edelfelt ganske den adopterede
Pariser.
Men fra Finlands første Trængselsaar var
Edelfelt kun dei ivrige, af en eneste Tanke
opfyldte Fædrelandsven. Hele hans Udtryk havde
skiftet Karakter; hele hans Væsen var Forsvar mod
Undertrykkelsen. Han bragte mig en Tegning af de
Bønder, der som Deputation havde skullet overbringe
Gzaren den finske Adresse.
Allerhelst mindes man ham som personlig Ven. Da i
Foraaret 1903 Foreningen Den franske Kritik gav en
Fest for mig i Paris, var Edelfelt en af de første
i Salen og forklarede med nogle hjertelige Ord sin
Nærværelse der.
Jeg gav ham halvt for Spøg en attenaarig Russerinde
til Dame, idet jeg gjorde gældende, at de netop paa
Grund af Nationalforskelligheden passede fortræffeligt
sammen. Og Edelfelt forklarede hende artigt, at der
var ingen, med hvem han bedre kom ud af det end med
unge russiske Piger. Han var dobbelt smuk den Aften,
fordi han var oprømt og fordi det altid klædte ham at
være i Festdragt. De gode og dog korte Taler af en
Franskmand, en Russer, en Armenier, en Nordbo og en
fransk Dame frembragte en livlig og løftet Stemning,
en Art mellemfolkelig Begejstring, der syntes at
slette Grænseskel og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
