Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kvindehad før og nu
219
Mallens maleficarum, der indleder Hekseprocesserne
og rejser Heksebaalene Aarhundreder igennem, ikke
er ejendommeligt for de to pavelige Inkvisitorer,
Dominikanermunkene Institoris og Sprenger, som 1487
udgav Bogen. Heksehammeren drager kun den sidste
Følgeslutning af det Kvindehad og den Kvindeforagt,
i hvilken Middelalderens Munke forsagelse søgte
Støtte. Det var den Afsky for Kvinden, som saalænge
kunstigt var bleven næret og til hvilken saalænge
Præster, Skriftefædre, Moralister og skolastiske
Tænkere havde ophidset, der nu i Middelalderens
Slutning førte til, at Kvinder i Tusindvis hele Evropa
over blev levende brændte.
I
Ti Aar før Heksehammeren udkom det Værk, hvori
den teologiske Vurdering af Kvinden, hvorpaa-
Heksefordømmelsen bygger, er udviklet i sin kejtede
Raahed. Antoninus fra Florens var en i Datiden
fejret Etiker, der i sin Teologi optog den hele
Lærdom angaaende Kvinden, som fandtes i et nu tabt
Skrift af hans beundrede Lærer, Dominikaneren Johannes
Dominici.
Anset og hyldet for sine Studier som for sin asketiske
Iver var denne bleven Erkebisp af Ragusa og snart
derefter Kardinal; han døde som Pavens nærmeste
Tillidsmand i 1419 og blev i Aaret 1826 erklæret
for optagen i de Saliges Tal. Fiesole har malet
ham i San Marco Klosterets Kapitelsal tilvenstre
for Dominikanerordenens Stifter. Det er da denne
hellige Mands Lærdomme, som ligger til Grund for
Hekseprocesserne med deres Følger.
I alfabetisk Orden opregner Antoninus alle de fæle
Bestemmelser og Egenskaber, som maa tillægges Kvinden,
og fra A til Z mangler intet Bogstav sit Hovedord
og Tillægsord. Det begynder Avidum animal, Bestiale
baratram (et begærligt Dyr, en bestialsk Afgrund)
og gaar videre gennem en udsøgt Række Skældsord.
Disse har jo ingen Interesse. Hvad der interesserer,
er Maaden, hvorpaa deres Berettigelse bevises, og
det sker kun ad Omveje paa Grundlag af selvstændig
Iagttagelse, umiddelbart alene ved Citater dels
af Oldtidens græske og latinske Forfattere, dels
af Biblen, de Kirkefædrene tillagte Skrifter,
Helgenlegender
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
