Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kvindehad før og nu
223
glemte Nietzsche unegtelig ikke Pisken; men det var
ikke ham, som holdt om dens Skaft. Og Tilfældet er
sindbilledligt. Naar Manden gaar til Kvinden med
Pisken, bliver, det. i Almindelighed ikke hende,
der faar den at smage.
Nietzsches overlegne Holdning overfor Kvinden havde
imidlertid intetsomhelst med bitre Erfaringer eller
personlige Skuffelser at gøre. Den er et Udslag af
hans Filosofi.
I sin Videreførelse af Darwinismen gaar han ud fra,
at i Kampen om Tilværelsen gives der ingen anden Ret
end den Stærkeres Ret. Al Fremgang i Kultur hidføres
ved, at den Stærkere faar Overmagten. Den Stærkeres
Sejr og Herredømme er selve Naturens Vilje, og den
alene betrygger Kulturen.
Som den af Naturen svagere er Kvinden bestemt til
at tjene Manden. Det at ville udfri Kvinden fra den
Afhængighed af Manden, hvori Naturen har stillet hende
og Kampen for stigende Kultur har holdt hende, det
er at tilstræbe Menneskehedens Forfald. Nietzsche
ærer Kvinden som Moder, som Mandens Veninde og
Elskerinde. Han skriver:1 «Mandens Lykke! hedder:
Jeg vil! Kvindens Lykke hedder: Han vil!» og rammer
Sømmet paa Hovedet derved. Han ser dog visselig
altfor snevert og ensidigt paa Kvindesagen, fordi
hans Opfattelse af Begrebet «Styrke» er udvortes; men
som sagt, den hænger sammen med hans hele krigerske
Livsbetragtning, og i den er der noget Grundsandt,
som ikke bør tilsløres eller glemmes.
Nietzsche ser i Attraaen efter Magt Tilværelsens
Grunddrift. Hvad det for ham alene gælder om, er, at
Kulturen bestandig stiger, at Menneskeheden drives
højere og højere i Vejret til Overmerineskehed, og
det kan den formentlig kun igennem Kamp og Krig. Den
nu foregaaende blodige Krig mellem Rusland og Japan -
en Kulturkamp i Ordets bogstavelige Forstand - er et
Eksempel. Kun gennem saadan Kamp paa Liv og Død kan
den Stærkeste og for Kulturen Værdifuldeste komme
til at udfolde sig og indtage den ham tilkommende
Plads. Men i en Verden af denne Beskaffenhed maa
det kvindelige Princip, der vil Fred og i Grunden
Fred for enhver Pris, trænges tilbage og overvindes,
ifald ikke den Kultur, der i ethvert Øjeblik møjsomt
tilkæmpes, skal §taa for Fald.
Det er ud fra denne Tankegang, at den sidste store
moderne Filosof har vendt sig mod Kvinderne og
Kvindesagen -
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
