Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
230 Henrik
Ibsen
er, Kejser og Galilæer, vilde Katolikerne maaske rive
den Bog bort i halvhundredtusind Eksemplarer. Men den
var udgivet før Kulturkampen, og da den blev oversat,
gjorde den slet ingen Opsigt.
Forklaringen er heller ikke den simple, at nogle
unge Mænd, den danske Lærde Julius Hoffory, Tyskerne
Otto Brahm og Paul Schlenther, som fra forskellige
Udgangspunkter har udviklet sig til udprægede
Beundrere af Ibsen, har gjort hans Navn bekendt
i Tyskland ved et med ualmindelig Haardnakkethed
planmæssig ført Felttog. Dette Felttog har i høj Grad
fremskyndet den nærværende Tilstand, har kvantitativt
udrettet meget, men ikke kvalitativt gjort Udslaget.
Naar Ibsen for store Krese i Tyskland nu er rykket op
i de ufejlbare Literaturpavers Klasse, saa beror det
paa, at hans Væsen nøjagtigt svarer til den fremmelige
moderne Bevidsthed i det store Rige.
I
I dette Land, hvor Uniformen hersker, ja triumferer,
ligger der ikke desmindre Individualisme i Luften. Den
tyske Bevidsthed har bag sig den stærke Udfoldelse af
Individualiteterne, som fandt Sted i den stormende
Voldsomheds Tid hos den unge Goethe, hos Lenz og
Klinger, afklaredes i Klassicismen, men anden Gang
brød frem i Romantikens Dage hos Jean Paul, hos Tieck,
hos Fr. Schlegel, senere hos Hoffmann, endelig tredje
Gang tog Tilløb paany i det unge Tysklands Stormløb
mod alle Myndigheder og hos enkelte af de betydeligste
Mænd fra 1848, Denne Strømning er da ét Element i
Tysklands moderne Bevidsthed.
Man har følt Nødvendigheden af at give det tyske Folk
nye Indskydelser, nye Tilskyndelser til at dyrke
Selvstændighed og Aandsfrihed. Man har altsaa Brug
for Henrik Ibsen.
Det første Skridt til Frihed og Storhed er det at have
Person. Den, der har ringe Person, er kun en Brøkdel
af et Menneske; den der slet ikke har nogen, er et
Nul. Men kun Nullerne er ens. Man har i vore Dage i
Tyskland paany sandet Leonardo da Vinci’s Ord: «Alle
Verdens Nuller er, hvad deres Indhold og Værdi angaar,
lig et eneste Nul». Her alene er Lig-hedsidealet
naaet. Og man tror ikke paa Lighedsidealet i de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
