Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Henrik Ibsen
235
ingensteds vistnok tydeligere end i hans Drama
Alexandra (1886), en Art Dramatisering af hans
Fortælling Bergasyl fra 1882. Denne Tragedie blev
spillet i Meiningen saramen med Ibsens Gengangere
ved den Forestillings-Række, hvortil begge Digtere
var indbudte.
Ved første Blik paa dette Drama ser man, at det hos
Voss som hos saa mange andre yngre tyske Digtere er
den Ibsenske Uhyggestemning, der først og fremmest
har slaaet ned.
Æmnet i Alexandra er dette: En ung fornem Mand,
Erwin von Eberti, har i sit toogtyvende Aar
havt en Kærlighedsforbin-delse med en ung dejlig
Pige af simpel Stand, den faderløse Datter af en
Gøglerske. Han har været opdraget i streng Ærbarhed
men med altfor blød Ømhed, af en udmærket, retsindig,
noget fordringsfuld Moder, har udviklet sig til en
sart, nervøs Yngling, som en kort Tid kan fortumles
af Lidenskaben, men i Grunden frygter den som en
Fjende. Han har brudt med Pigebarnet dels af Svaghed,
dels af Hensynsløshed, dels for at genvinde sig
selv. Han sendte hende i sin Tid en Pengesum, som hun
kastede fra sig med Foragt. Aar efter Aar er gaaede
hen, i hvilke han intet har hørt fra eller om hende,
men har levet ensomt og stilfærdigt paa sin Moders
Slot, angerfuld, saasnart han tænkte paa hint gamle
Forhold.
Nu, da Stykket begynder, otte Aar efter Adskillelsen,
har han faaet en Billet fra hende, der sætter ham
Stævne i et Hotel i en Storstad. Da han genser
hende med hendes pragtfulde røde Haar, blegere end
nogensinde, modnet, alvorlig, tragisk af Mine og
Blik, føler han sig underkastet den gamle Trolddom;
hun er for ham uimodstaaelig. Hun hykler ingen blidere
Følelser for ham, men kræver Oprejsning for hvad hun
har lidt. Han har, uden at vide det, forladt hende
svanger. Hun har i Ensomhed og Skam født et Barn;
dette Barn er i Mellemtiden dødt; hun har døjet
usigeligt ondt; hun fordrer overfor hans Udbrud af
Medfølelse og Anger, at han skal indføre hende i sin
Moders Hus. Modstræbende giver han sit Samtykke.
Han aner imidlertid ikke Alexandras Skæbne i dens
hele Omfang. Forladt som hun var, har hun i sin Tid
af fortvivlet Moderkærlighed besluttet at myrde sit
Barn. Da det fandtes dødt ved hendes Side og Skinnet
var imod hende, tilstod hun, der betragtede sig som
skyldig paa Grund af den blotte Hensigt, den Gerning,
hun i Virkeligheden ikke havde begaaet, og dømtes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
