Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Henrik Ibsen
239
endnu er sig deres Følelser bevidste. For at-skaane
de to unge for Skamfølelse, Anger eller Forargelse,
søger han, efter en Samtale med Anna, (som Jacques i
George Sands Roman af samme Navn) frivilligt Døden
paa en saadan Maade, at han kan synes omkommen ved
en Tilfældighed.
Der er, som man ser, al Slags Revolteren mod den
almindelige Samfundsopfattelse heri: Forsøget paa
at leve rent hedensk Qff Forsøget paa i Samfundets
højere Kres at leve som Kammerater uden Ægteskab;
dernæst Adskillelsen, saasnart den ene Parts Følelser
forandres; endelig det andet frie Forbund mellem en
højerestillet Mand og en prostitueret Kvinde.
Alle disse Forsøg mislykkes, fordi disse nye Mennesker
ikke er virkelig nye. Det vil, som det i Stykket
bliver sagt, aldrig lykkes at bringe den gamle Tids
Mennesker i nye Forhold, naar man ikke først har
frembragt nye Mennesker under de gamle Forhold. Men
det lader sig efter Dramets mistrøstige Lære ikke
gøre. Menneskene stikker for dybt i alt det Gamle,
de kan ikke hæve sig helt ud deraf, og jo stoltere
de en kort Tid løfter sig op derover, des haardere
er da deres Fald. De er enten ubevidst bundne ved
Følemaader, de bevidst har forladt, som Georg og Anna,
eller de er som Hedvig uhelbredeligt fordærvede ved
deres Opvækst i det gamle Samfunds Morads. Georg er
ikke virkeligt greben af sin Ide, siden han saa let
kan ofre den for et Hang til erotisk Lykke. Anna er
ikke virkeligt frigjort fra de ægteskabelige Baand,
hun ringeagter, siden hun vil hævde sin Ret til Georg
endog med Revolveren i Haand. Hun tilstaar ogsaa
selv i sin sidste Samtale med den Elskede, hvad hun
som forladt af ham til sin Skræk indsaa, at Ideen,
hun altid havde talt om, nu var bleven hende ganske
ligegyldig, og at Kærligheden, hun altid havde agtet
ringe, i Virkeligheden var hende som Fortidens Kvinder
Alt. Efterveerne af Ægteskabet og Prostitutionen,
de to hinanden fuldstændiggørende Institutioner fra
det gamle Samfund, ødelægger de nye Menneskers Lykke.
Stykkets Plan staar højt over Planens Udførelse. Her
er ingen anden Indsigt i dramatisk Teknik end den,
at de afgørende Optrin, som Æmnet frembyder, altid
er skrevne. Men her er Repliker, som er formelige
Foredrag, deriblandt én paa fulde otte tættrykte
Sider, og her er slet ingen Evne til gennem Ytringen
at individualisere. Pigebarnet fra Gaden filosoferer
over «Verdens» Eksistens eller Ikke-Eksistens,
opsøger i Italien de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
