Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jonas Lie
269
Væsens ligefremme og fine Menneskelighed har
vundet, dette jævne Sind, der giver sig Udtryk i
mildt skemtende Ord og straks derefter i en løbsk
Indbildningskraft, som slaar Vingerne ud og bliver
til højt flyvende Fantasi. Naar han samtaler, er det
lutter Hyggelighed og Hjertelighed. Hvad han siger,
stammer altid fra en Sjæl. Snart er det let og muntert
som Fuglekvidder; saa har han vægtige, alvorlige
Ord, som rører, Orel, saa følte, at den Fremmede,
der ikke har samme Tone i sin Magt, bliver tør og
skarp overfor ham. Er Lie under Samkvemmet veltilpas,
saa taber han den graalige Hverdag af Syne, giver
sine forhaabningsfulde Drømmes Vingehest Tøjlerne og
stiger op i det Blaa.
Hvor fyldte det ham, da en og samme Dag, den
første Majdag, blev kaaret til Fest- og Hviledag af
Arbejderne hele Jorden over - han saa en ny Tids
Morgenrøde deri. Og hvor sysselsatte det ham, da
Sabelen foresloges afskaffet i en stor evropæisk
Hær, Sabelen, den gamle Tids, Næverettens,
Sindbilled. Skønt den kun blev afskaffet som
Sabel for at anvendes som Bajonet, saa Jonas Lies
Indbildningskraft i det blotte Navns Forsvinden det
første Glimt af Fredstidens Sol. Altid lever denne
Digtersjæl spændt i Forventningen om en rigere, bedre,
menne-skeligere Fremtid, og altid foregriber han den
i sine Anelser og Syner.
Naar Lie indtil nu uafbrudt Aar efter Aar har kunnet
udsende disse Bøger, som har samlet en saa umaadelig
Læseverden og holdt den fast, fordi de snarest vandt
i Styrke og Samling, alt som Tiden gik, saa beror
det paa, at han har kunnet leve og arbejde i Fred
langt borte fra det Overhæng, som fortærer enhver
nordisk Forfatter, der bliver i sit Hjemland efter
at han er trængt afgørende igennem. Lie har undgaaet
den almindelige Sammensværgelse mod den Enkeltes
Herredømme over sin Dag. Ogsaa han har vel som mange
andre engang attraaet at eje Gaard og Grund, nien han
har følt sig fri og uafhængig i sin Landflygtigheds
Ballon.
Fri - det er ét Rim paa Jonas Lie. Et andet er
Geni. Og dog er det Mennesket mere end Mesteren,
man elsker i hans Genialitet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
