Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
276 Johan Bojers
Brutus
Moder knælte ved Siden af ham; hans unge Hustru kom
med sit Barn paa Armen. Brutus indbød dem da til
Mad og Vin i sit Telt og lod dem gaa. Men den unge
Hærfører samlede en ny Hær mod Rom, og ti Tusind
Romere maatte bøde med Livet for Brutus’s Svaghed. Da
indsaa han, at den saakaldte Godhed tidt kun skyer
den Smerte, det volder, at være retfærdig.
Han besluttede at være paa sin Post mod den Art Godhed
dobbelt paa sin Post, naar hans eget Vel og Ve kom i
Strid med det Heles. Han nærede i sit Sind Rettens
Religion, og han begreb, at intet er farligere for
Retfærdighed end Venskab og Slægtskab.
Herover har Bojer da bygget Skikkelsen. Men Sagnets
er mangfoldigere. Sagnets Brutus undgik som Tarquinius
Superbus’s Søstersøn, efter at Kongen havde ladet hans
Fader og hans Broder myrde, alene sine Slægtninges
Skæbne ved at anstille sig sindssvag. Saaledes gjorde
han sig det muligt at optræde som Lucretias Hævner og
Roms Befrier. Der er altsaa et Hamlet-Element i hans
Væsen, en Evne til Forstillelse for et Øjemeds Skyld,
en dyb Kløgt og en under Nedværdigelsen erhvervet
vild Haardhed. Dette Motiv har Bojer ladet falde, saa
Sagnets Skikkelse forsaavidt er rigere og fyldigere
end hans.
Hans Brutus er alene den menneskeliggjorte Æresfølelse
og Retssans; men det skal ikke være negtet, at en
Rettens Haand-hæver, der nødes til at handle sin
Naturdrift imod, har Krav paa Deltagelse og kan gribe
en Nutidsdigter.
Henrik Ibsen fortalte en Dag, at han i sin Ungdom
havde følt sig stærkt tiltrukket af Mogens Heinesens
forvovne Skikkelse og havde villet bruge ham som Helt
i en Tragedie, hvori hans Ustyrlighed, retsstridige
Færd og dristige Personlighed blev udfoldet.
Ibsen fornam sig draget til Fribytteren, Kaperen,
Vikingenaturen i ham, og følte med ham, ogsaa hvor
han langt overskred sin Fuldmagt, medens Kristofer
Valkendorf, der lod ham henrette foran Kjøbenhavns
Slot, kom til at staa som Statsin-teressens kolde,
utiltalende Mand. Imidlertid, sagde Ibsen, ds jeg
nogle Aar derefter tog Stoffet for paany, havde det
drejel sig saaledes for mig, at nu var det Valkendorf,
som syn tes mig Helten og som jeg maatte gøre til
Hovedperson; th jeg forestillede mig, at han kun
ofrede Manden efter en Sjæle kamp og for at undgaa
Krig med England, og saaledes fængsledi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
