Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TYSKLAND OG ØSTERRIG
FORORD TIL DEN TYSKE UDGAVE AF MINE
SAMLEDE SKRIFTER
(1902)
Det er langt vanskeligere for en Kritiker, der
tilhører et lidet udbredt Sprogs Literatur, at trænge
igennem i de store Lande end for en Digter. Vistnok
møder der Digteren Vanskeligheder nok, særligt ifald
han skriver paa Vers. Med sin Sprogform mister han
sin egenlige Styrke, det fineste af sit Væsen;
vi ser derfor ogsaa stadigt, at en Forfatter af
fjerde Rang, der tilhører et stort Folk, er langt
mere kendt og skattet end en Forfatter af anden Rang,
som tilhører et lille. (Og anden Rang er dog en meget
høj Rang.) Men for Kritikeren kommer hertil først
den Vanskelighed, som hans Stofomraade medfører,
saa den Behandlingsmaade, hvortil hans oprindelige
Publikum har tvunget ham.
Som bekendt har den literære Kritiker ikke sin
fuldstændige, uindskrænkede Sagkyndighed udenfor sit
Modersmaals Omraade. Kun overfor Frembringelser i det
Sprog, der lød for hans Øren, da han var Barn, og er
det eneste, han selv med fuld Sikkerhed behandler,
har han den usvigeligt sikre Følelse af hver nok
saa lille Afskygnings Betydning og Værd, af hvad der
er afgjort nyt og hvad der er Genklang, af hvad der
falder naturligt eller tvungent. Kun dér kan han være
en virkelig Dommer over alt, hvad der henhører under
Begrebet Stil, og det vil omtrent sige det samme
som Kunst.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
