Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Breve
291
og de fremsætter den Mening, at saavel Klopstock
som Lessing, saavel Schiller som Goethe, har lært
deres naturlige Sprog af Kvindebreve - en kraftig,
men overmaade betegnende Overdrivelse og Overtro.
Saa herlige . Breve som Samlingen rummer, berømte
Breve som Gellerts Husarbrev, der spøgende skildrer
en Situation, nydelige Breve som Metas Fortælling
om Klopstocks første Besøg hos hende, kritisk
overordenlige Breve som Goethes Brevkritik af
Schillers Ballade om Ibykus eller prægtigt malende
Breve som Bismarcks til hans Hustru, saa er det dog
forholdsvis sjældent, at man har særlig Glæde af den
sproglige Vending. Kraft og Klarhed er hyppigere
forekommende Egenskaber end Finhed og Ynde. Disse
Breve virker allesammen næsten kun ved deres Indhold
i Kraft af Personlighedernes Værdi. Hvad kan være
afgørende som dette, at selv Goethe, Halvguden, der
med Rette her indføres under Overskriften Livsfylden i
det tyske Brev, i sin Ungdom skrev svulstigt følsomme,
i sin Alderdom stive og snørklede Breve.
»Man kunde fortælle Brevets Historie saaledes,
at det blev den menneskelige Affektations. I det
18. Aarhundrede hedder i Brevene et Kys: «Aftryk
af ildfuld Tilbøjelighed paa en Koralpresse* eller
«Kærlighedens karraoasinrøde Saarplaster». Schiller
skriver til sin Svigermoder, da han mener at maatte
opgive Opholdet i hendes Hus: «Min Stolthed har
allerede gjort min Dyd saa mange Tjenester, at
jeg ogsaa maa give en Dyd til Pris for den». Borne
skriver fra Paris: «Jeg havde kunnet trække Støvlerne
af. Sandelig kun barfodet burde man betræde Paris’s
hellige Stenbro. Gud velsigne dette herlige Folk og
fylde dets gyldne Bæger til Randen med den sødeste
Vin, til den løber ned over Dugen, hvor vi Fluer
kryber om og slikker af den. Samm - samm - wie dumm
/» Pupkler-Muskau skriver til Bettina: «Du er en
skøn Aand, fordi du er saa ydmyg, thi i Ydmyghed
ligger Storhed. I mig ser du mere end jeg er, men
maaske er det den bedste Vej til at gøre noget ud
af mig. Du er det mandlige Element i vort Forhold,
jeg det kvindelige . . . Gode Mand, min tro Slavinde,
kære Tiger!»
Af nulevende tyske Mænd er der neppe mere end én,
der er «en Mester i Brevstib; det er Paul Heyse.
I Almindelighed kan man sige, at trykte Breve er en
ulidelig Læsning. Netop naar de oprigtigt og simpelt
kun var be-
19*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
