- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Syttende Bind /
295

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Therese Huber
295

ved hans haardnakkede Fortien af sin økonomiske
Elendighed overfor hende. Den franske Revolution var
brudt ud, Forster var lidenskabelig Republikaner. Som
Medlem af det revolutionære Nationalkonvent i
Mainz, der for en kort Tid var blevet erobret af
Franskmændene, var han Marts 1793 rejst til Paris,
og kunde, da Byen tilbageerobredes af de allierede
Tropper, ikke vende hjem til Tyskland. Uden Formue,
uden Indtægter, ude af Stand til at sørge for Hustru
og Børn, overlod han da disse til en Ven.

Denne Ven havde allerede kendt Familien i fire Aar
og betragtedes af Fremmede som næsten hørende til
den. I et Brev fra 26. Oktober 1791 udtrykker den
unge Justus Erich Bollmann, den bekendte, dristige
Eventyrer, Lafayettes heltemodige Befrier fra
Fangenskabet i Olmiitz, vild Begejstring over den
Lykke at være modtaget i den berømte Forsters Hus
i Mainz; hans Hustru er den første af alle Kvinder,
Bollmann har lært at kende, hun Straaler af godt Lune,
er uendeligt rig paa Vid og Kundskab, elskværdigt naiv
og aldeles fordringsløs. I Huset boer desuden endnu
en Legationsraad Huber fra Dresden, en Hjertensven af
Schiller, Forfatter af et Sørgespil, en fremragende
Mand og en ualmindelig Karakter.

Ludwig Ferdinand Hubers Navn er endnu den Dag idag
godt kendt i Tyskland, fordi han har grebet ind i
Schillers Levned.-/ Det var i sin Tid et med fire
Navne undertegnet Brev, der bevægede Schiller til at
forlade Mannheim og bosætte sig i Sachsen, og Navnene
var Huber, hans Forlovede Dora Stock, Korner og dennes
Forlovede Minna Stock. Huber var en Tid lang Schillers
nære Ven, men denne trak sig noget tilbage fra ham, da
han dels ikke skattede hans Karakter synderlig højt,
dels snarere holdt ham for en dygtig Journalist end
for det, han vilde være, en Digter.

Huber forelskede sig i Therese, og hun gengældte
med dyb Lidenskab hans Følelse. Da han saa opløste
sin Forlovelse med Dora Stock, gjorde han et Skridt,
der vakte lige levende Forbitrelse mod ham og mod den
Kvinde, for hvis Skyld han foretog Skridtet. Schiller
og Korner tilgav aldrig ham og aldrig hende - vistnok
paa den forladte Dora Stocks Vegne. Thi Forster gav
straks og uden Betænkning sit Minde til Ægteskabets
Opløsning, hvor meget end den Ensomhed, hvortil han
derved blev henvist, gik ham til Hjerte. Meget varmt
havde Forholdet mel-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:22:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/17/0301.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free