Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
318 Karl
Vogt
n
er fremtraadt, udgør ikke noget for Menneskene
Ejendommeligt Religiøsitet f. Eks. beror ikke paa
andet end paa den Frygt for det Ubekendte, som ogsaa
Dyrene føler. Selv Spøgelserædslen fornemmer Hunde
og andre forstandige Husdyr «saa godt som Bretagneren
eller Baskeren*. Ogsaa til Moral viser Dyrene Anlæg,
og tilmed er Begreberne om Godt og Ondt jo kun
relative og afhængige af Kulturtrinet, har altsaa ikke
den Betydning, der tillægges dem. Vogt giver sig vel
ikke ud for at kunne forklare Bevidsthedens Opstaaen,
men han ser i dens Afhængighed af Hjernen Beviset
ikke blot for, at det Aandelige er betinget af det
Legemlige, men for, at det er en Frembringelse deraf.
Hans Lære har neppe nutildags en eneste Tilhænger
mere. Materien, som for adskillige Ældre var
Fodfæstet, har for de Nulevende opløst sig i et
Fantasibillede, vi ikke kan gribe.
Karl Vogt hørte endnu til den Slægt, hvem det morede
at fremsætte alle Naturvidenskabens Resultater og
Gætninger paa den for den kirkelige og gængse Dannelse
mest drillende Maade. Læren om det nære Slægtskab
mellem Aber og Mennesker har givet ham Stof til
utallige Artikler, Foredrag og Vittigheder.
Man mindes vistnok i ikke faa Krese endnu hans Besøg
i Kjøbenhavn ved det arkæologiske Møde i Tredsernes
Slutning, Han og Quatrefages var Mødets Helte;
Quatrefages fordi han» havde skrevet en Artikel i
Revne des deux mondes om, at Prøjserne slet ikke
var rigtige Tyskere men en ringere slavisk Race,
og Karl Vogt, fordi han stod paa Stridsfod mod den
hele officielle Tyskhed, vittig og respektstridig -
som man den Gang var eller indbildte sig at være
i Kjøbenhavn. Han var kommen herop-for at fordybe
sig i Køkkenmøddingerne, som overhovedet blev de
Fremmede serverede med al Slags god Vin, og han
var henrykt over dem. Men ligesaa henrykt var han
- ærlig Madelsker som han var - over det udmærkede
danske Køkken, som ved alle Lejligheder blev anrettet
for Mødets Arkæologer. Man anstrengte sig nemlig af
yderste Evne som Værter. Disse to Ting,, Køkkenet
og Køkkenmøddingerne, blandede sig nu paa den mest
lunefulde Maade i de utallige Bordtaler, som holdtes
af Karl Vogt, og hans store, brede Skikkelse med det
tykke Haar blev i hine Dage en af de folkekæreste
paa Hovedstadens Gader.
Karl Vogt blev med Aarene mere og mere *blot
underholdende som Forfatter. Han skrev Artikler og
holdt Foredrag af forskelligartet Indhold og skildrede
sine Sammentræf med alle-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
